Onxeo FY: Året bød på studieflop og underskud på 440 mio. kr.

Udgivet den 03-04-2018  |  kl. 07:03  |  
Novo Nordisk

Biotekselskabet Onxeo har sat punktum for 2017, hvor selskabet måtte ændre fokus efter et fejlslagent fase 3-forsøg med den nu skrinlagte lægemiddelkandidat Livatag.

Onxeo, hvis mest fremskredne lægemiddelkandidat under udvikling nu er midlet Asidna i den første kliniske udviklingsfase 1, kom ud af regnskabsåret med et underskud på 59,1 mio. euro - eller 440 mio. kr.

Kassebeholdningen udgjorde ved udgangen af 2017 i alt 14,3 mio. euro. Pengene rækker ifølge Onxeo indtil midten af 2019.

Ud over Asidna, der efter planen snart skal undersøges i et nyt fase 1-studie som behandling af solide tumorer, har Onxeo til hensigt at indlede forsøg i dyr med en ny lægemiddelkandidat baseret på Platon-teknologien.

Resultaterne fra fase 1-studiet med Asidna ventes inden udgangen af 2018.

Tabel for årsregnskabet:

mio. euro 2017 2016
Omsætning 9,5 4,4
Driftsomkostninger 28,7 27,6
Driftsresultat -66,4 -23,2
Nettoresultat -59,1 -22,7

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Relaterede nyheder