OpenAI-medarbejdere truer med at hoppe over til Microsoft

Udgivet den 20-11-2023  |  kl. 15:30  |  

Omkring 500 OpenAI-ansatte har truet med at forlade virksomheden og slutte sig til Sam Altman hos Microsoft, medmindre bestyrelsen træder tilbage og genindsætter Altman som administrerende direktør.

Det skriver branchemediet Wired med henvisning til et brev fra medarbejderne ifølge Bloomberg News.

OpenAI har i weekenden fyret medstifterne Sam Altman og Greg Brockman, der så er blevet snuppet af Microsoft, der også har en forbindelse til kunstig intelligensselskabet via investeringer på samlet set cirka 13 mia. dollar.

Medarbejdere hævder, at de er blevet forsikret af Microsoft om, at der er stillinger til alle OpenAI-medarbejdere i dets nye datterselskab, hvis de vælger at slutte sig til teknologigiganten.

- Processen, hvorigennem I fyrede Sam Altman og fjernede Greg Brockman fra bestyrelsen, har sat alt dette arbejde overstyrs og undermineret vores mission og virksomhed, lyder det i brevet fra medarbejderne der er underskrevet af chefforsker Ilya Sutskever ifølge Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯