Opjustering af 2020-forventningerne til resultat før skat

Udgivet den 05-08-2020  |  kl. 06:34  |  

Bestyrelsen for Wirtek koncernen har i dag behandlet de ureviderede regnskabstal for første halvår 2020 samt gennemgået de økonomiske prognoser for resten af 2020 under hensyntagen til den igangværende COVID-19 pandemi.

Wirtek har i løbet af første halvår 2020 oplevet en fortsat god efterspørgsel efter selskabets ydelser, selvom enkelte projekter har været udskudt eller sat på pause i en kortere periode. Wirtek har således været i stand til at sikre et højt aktivitetsniveau gennem hele første halvår 2020, hvilket har betydet et økonomisk resultat, som er bedre end forventet samt en væsentlig forbedret likviditet i virksomheden.

Bestyrelsen har på den baggrund besluttet at opjustere forventningerne til resultat før skat for 2020 til 1,9 - 2,2 mio. kr. (mod tidligere forventet 1,55 - 1,75 mio. kr.), svarende til en vækst på 41% - 64% i forhold til resultatet før skat i 2019.

Forventningerne til omsætningen i 2020 fastholdes i intervallet 26 - 28 mio. kr., svarende til en vækst på 12% - 21% i forhold til 2019.

Ledelsen følger fortsat udviklingen i COVID-19 pandemien meget tæt for at kunne agere hurtigt og sikkert i forhold til ekstraordinære hændelser i forbindelsen med pandemien. Selvom COVID19 pandemien skaber store usikkerheder for mange virksomheder, så er Wirtek godt rustet til at håndtere krisen, idet selskabet ikke er eksponeret i væsentlig grad overfor specifikke sektorer eller enkeltkunder. Ledelsen forventer desuden øget efterspørgsel efter selskabets ydelser, efterhånden som samfundene igen åbnes op og forholdende normaliseres for Wirtek's kundegruppe. Ledelsen fortsætter derfor den valgte økonomiske kurs i koncernen med fokus på en solid profitabel økonomisk vækst, en fortsat god soliditetsgrad og en fortsat stigende likviditetsskabelse.

Wirtek offentliggør regnskab for første halvår 2020 den 14. august.


Om Wirtek

Wirtek er et konsulent- og udviklingshus, som leverer outsourcing af softwareudvikling og produkttest til en række kunder i Danmark og udlandet. Vores nearshore udviklings- og testcentre i Rumænien leverer fleksible ydelser af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser. Vores kompetencer spænder bredt fra web-baserede løsninger og portaler til indlejrede systemer og mobile løsninger. Wirtek fokuserer på at opbygge langvarige kundepartnerskaber og en winwin situation ved at skabe merværdi for vores kunder. Se yderligere information på www.wirtek.com.


Yderligere information:

Michael Aaen, Administrerende direktør, Wirtek a/s, Tlf.: +45 2529 7575 Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Ø, www.wirtek.com

Kent Mousten Sørensen, Bestyrelsesformand, Wirtek a/s, Tlf.: +45 2125 9001

Per Vestergaard, Certified Advisor, CDI Global, Tlf: +45 2176 4317

Vedhæftet fil

FN0119_Opjustering_05082020

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

16:00 Goldman om Ørsted: Nyt tilbageslag kan være på vej
15:51 USA/åbning: Netflix fører an i bred tech-optur
15:42 Amerikansk forbrugsvaregigant i hopla på ødsle forbrugere
14:38 USA/tendens: Netflix tager fokus med vild kundehøst i ventet grøn åbning
14:08 Vestas og Ørsted er blandt seks danske selskaber på bæredygtig liste
13:29 Europa/aktier: Indeks på rekordkurs med svensk AI-selskab i top
13:17 Siemens Energy er flyvende på undervurderede muligheder inden for gasdrevne AI-datacentre
12:32 Genmab-partners salg af guldæg lever op til seneste prognose
12:16 Vestas får milliardordre i Ukraine
11:39 Obligationer/middag: Renten bevæger sig sidelæns før Lagarde går på talerstolen i Davos
11:38 Aktier/middag: Novo tager fronten i grønt C25 mens Ørsted fortsætter nedtur
10:28 ECB's Lagarde afviser at være bagud med rentenedsættelserne
10:23 DFDS-topchef: Kapacitet i Middelhavet skal tilpasses - ser nettooverskud nær breakeven i 2025
09:30 H+H er ifølge Danske Bank en opkøbskandidat: Hæver anbefaling til "køb"
09:27 Aktier/åbning: Grøn åbning med Novo Nordisk i top - DFDS i stiv kuling efter melding
09:20 Alm. Brand Group holder fast i ambitionerne for 2025
09:13 DFDS-topchef: Aktionærudlodning er ikke det primære fokus lige nu
09:02 Alm. Brand venter samlet udlodning i 2025 på 2,6 mia. kr.
08:59 Obligationer/åbning: Som ventet uændret rente på dag med fokus på taler og told
08:43 Ambu får løftet kursmål til 165 kr. fra 140 kr. hos DNB