Opjustering af forventninger til årets resultat 2024.
Nasdaq Copenhagen
Silkeborg, den 6. juli 2024
Fondsbørsmeddelelse nr. 9 / 2024
Vedr.: Opjustering af forventninger til årets resultat 2024.
Selskabets dattervirksomhed Silkeborg IF A/S har oplyst, at der pågår forhandlinger om transfer af kontraktrettighederne på Stefán Teitur Thórdarson med sigte på et omgående klubskifte. Det er selskabets forventning, at disse forhandlinger vil resultere i en transferaftale, betinget af en række individuelle forbehold, der alle forventes opfyldt i nær fremtid.
Ovennævnte transaktion medfører at selskabets resultatforventning i indeværende regnskabsår opjusteres til et resultat før evt. dagsværdiregulering af investeringsejendomme og før skat i intervallet +25 mio. kr. til +33 mio. kr., mod tidligere et resultat i intervallet +18 mio. kr. til +26 mio. kr.
Silkeborg IF Invest A/S har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer. Hvis en endelig aftale måtte blive indgået, vil der blive udsendt selskabsmeddelelse herom.
Med venlig hilsen
Silkeborg IF Invest A/S
Kent V. Madsen Claus Christensen
Adm. direktør Økonomidirektør
Vedhæftet fil
9. Opjustering af forventninger til årets resultat (20240706)
\Hugin