Ordinær generalforsamling i Skjern Bank A/S
Dato: 7. februar 2019
Nasdaq OMX Copenhagen A/S
Nikolaj Plads 6
1007 København K
Fondsbørsmeddelelse nr. 2/2018
Ordinær generalforsamling i Skjern Bank A/S
Skjern Bank A/S afholder ordinær generalforsamling i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter, Ranunkelvej 1-3, 6900 Skjern (Kramp Scenen), mandag den 4. marts 2019 kl. 19.00.
Adgangskort og stemmesedler
For at kunne deltage i generalforsamlingen, skal aktionærerne, eventuelle fuldmagtshavere og eventuelle rådgivere have adgangskort, som kan bestilles på www.skjernbank.dk eller telefonisk på 96 82 14 10.
Sidste frist for bestilling af adgangskort er fredag den 1. marts 2019 kl. 12.00.
Bestilte adgangskort, der ikke er printet via www.skjernbank.dk, afhentes ved indgangen til generalforsamlingen i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter (Kramp Scenen) den 4. marts 2019 fra kl. 18.00.
Dagsorden
1. Bestyrelsens beretning om bankens drift og aktiviteter i det forløbne år
2. Godkendelse af Skjern Banks lønpolitik 2019
3. Fremlæggelse af årsrapporten til godkendelse
4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den
godkendte årsrapport
5. Eventuelle forslag fra repræsentantskab, bestyrelse eller aktionærer
5. a, b, c og d Forslag fra repræsentantskab og bestyrelse om ændring af vedtægterne for Skjern Bank A/S:
a: § 9 stk. 2, § 9 stk. 3 og § 9 stk. 4. Præcisering af anmeldelsesregler mv. for
aktionærer, fuldmægtige og rådgivere.
b: § 12 stk. 4 udgår, således at aldersbegrænsningen for medlemmer af repræsentantskab ophæves.
c: § 17 stk. 4 udgår, således at aldersbegrænsningen for medlemmer af direktion ophæves.
d: § 18 stk. 4 udgår, således at tegningsreglerne ændres.
5. e Forslag fra bankens repræsentantskab og bestyrelse om, at generalforsamlingen forlænger den eksisterende bemyndigelse til bankens bestyrelse til at erhverve egne aktier i tiden frem til bankens næste ordinære generalforsamling, således at bankens bestyrelse indtil næste ordinære generalforsamling kan lade banken erhverve egne aktier svarende til 10 % af den pålydende værdi af bankens aktiekapital på bemyndigelsestidspunktet, dog således at bankens beholdning af egne aktier ikke må overstige 10 % af den nominelle aktiekapital, forudsat at prisen for aktierne på erhvervelsestidspunktet ikke afviger med mere end 10 % fra den på erhvervelsestidspunktet senest noterede slutkøbekurs.
5. f og g Forslag fra aktionær Claus Tjørring, Hørsholm:
f: Generalforsamlingen pålægger bestyrelsen at indlede forhandlinger med Ringkjøbing Landbobank om indgåelse af et formaliseret samarbejde.
g: Generalforsamlingen pålægger bestyrelsen driftsbesparelser på 10 % i året 2019 til styrkelse af indtjening og forhandlingsposition.
Repræsentantskab og bestyrelse kan ikke støtte forslag 5 f og g stillet af Claus Tjørring.
6. Valg af medlemmer til repræsentantskabet
Efter tur afgår:
Carsten Thygesen
Karsten Skovbjerg Larsen
Hans Ladekjær Jeppesen
Jesper Ørnskov
Finn Erik Kristiansen
Torben Ohlsen
Jesper Ørnskov modtager ikke genvalg.
Såfremt den under dagsordens pkt. 5 b foreslåede vedtægtsændring ikke vedtages, vil pligten til at udtræde af repræsentantskabet på den første ordinære generalforsamling efter at et medlem er fyldt 70 år fortsat være gældende.
Repræsentantskab og bestyrelse foreslår genvalg af:
Carsten Thygesen
Karsten Skovbjerg Larsen
Hans Ladekjær Jeppesen
Finn Erik Kristiansen
Torben Ohlsen
Repræsentantskab og bestyrelse foreslår nyvalg af:
Købmand Morten Henrik Pedersen, Holte
Repræsentantskab og bestyrelse har ved indstilling til genvalg og nyvalg lagt vægt på at sikre et bredt kompetencegrundlag i repræsentantskabet, herunder i relation til erhvervserfaring, alder, geografi etc.
7. Valg af revisor
Repræsentantskab og bestyrelse foreslår genvalg af PricewaterhouseCoopers, Herning, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab i overensstemmelse med revisionsudvalgets indstilling. Revisionsudvalget er ikke blevet påvirket af tredjeparter og har ikke været underlagt nogen aftale med en tredjepart, som begrænser generalforsamlingens valg til visse revisorer eller revisionsfirmaer
8. Eventuelt
Dokumenter
Indkaldelsen, det samlede antal aktier og stemmerettigheder på datoen for indkaldelsen, de dokumenter der skal fremlægges på generalforsamlingen, dagsordenen og de fuldstændige forslag, den reviderede årsrapport, samt formularer til brug for afgivelse af brevstemme eller fuldmagt, vil være tilgængelig på bankens hjemmeside, www.skjernbank.dk senest fredag den 8. februar 2019.
Aktiekapital og stemmeret
Bankens aktiekapital udgør nominel kr. 192.800.000,- fordelt i aktier af nominel kr. 20,00 eller multipla heraf.
Hvert aktiebeløb på til og med nominelt 1.000 kr. giver 1 stemme, og derefter giver hver påbegyndt nominelt 1.000 kr. aktie yderligere 1 stemme. Ingen aktionær kan afgive stemme for mere end 5 % af den til enhver tid værende nominelle aktiekapital.
Registreringsdato
For at kunne deltage i generalforsamlingen og udøve stemmeretten på en aktie, skal aktionæren senest på registreringsdatoen, der er mandag den 25. februar 2019 kl. 23.59, være registreret i bankens ejerbog eller banken skal inden samme frist have
modtaget dokumentation for ejerforholdet med henblik på indførelse i bankens ejerbog.
Brevstemme
Brevstemme kan enten afgives elektronisk på www.skjernbank.dk eller printes fra www.skjernbank.dk og sendes til Skjern Bank A/S, Banktorvet 3, 6900 Skjern eller indscannet pr. e-mail til post@skjernbank.dk.
Bemærk at brevstemme skal være modtaget af Skjern Bank senest fredag den 1. marts 2019 kl. 12.00.
Fuldmagt
Fuldmagt kan enten gives elektronisk via www.skjernbank.dk, eller fuldmagtsblanket kan printes fra www.skjernbank.dk og sendes til Skjern Bank, Banktorvet 3, 6900 Skjern eller indscannet pr. e-mail til post@skjernbank.dk.
Bemærk at fuldmagten skal være banken i hænde senest fredag den 1. marts 2019 kl. 12.00.
Aktionærer der har indløst adgangskort, men som efter fredag den 1. marts 2019 kl. 12.00 beslutter ikke at give møde personligt, men i stedet ved fuldmægtig har mulighed herfor, såfremt fuldmægtigen medbringer skriftlig og dateret fuldmagt og fuldmægtigen medbringer legitimation og fuldmagtsgivers adgangskort på generalforsamlingen.
En fuldmagt til medlemmer af Skjern Banks bestyrelse eller direktion kan alene gives til en bestemt generalforsamling med en dagsorden, der er kendt på det tidspunkt, hvor fuldmagten gives.
Spørgsmål fra aktionærerne
Aktionærer kan stille skriftlige spørgsmål til bankens ledelse om dagsordenens punkter før generalforsamlingen. Spørgsmål skal sendes til Skjern Bank A/S att. bestyrelsen, Banktorvet 3, 6900 Skjern eller pr. e-mail til post@skjernbank.dk.
Spørgsmålene vil så vidt muligt blive besvaret skriftligt inden generalforsamlingen.
Spørgsmål og svar vil blive fremlagt på generalforsamlingen.
Muligheden for at stille skriftlige spørgsmål til ledelsen forud for generalforsamlingen, begrænser naturligvis ikke adgangen til på sædvanligvis at stille spørgsmål under generalforsamlingen.
Der serveres et let traktement efter generalforsamlingen.
Venlig hilsen
Skjern Bank A/S
På bestyrelsens vegne
Hans Ladekjær Jeppesen
Formand
Vedhæftet fil
02_2019 Generalforsamling dagsorden
\Hugin