OW Bunker-formand: Min værste oplevelse i 35 år

Udgivet den 19-11-2014  |  kl. 06:34  |  

Der har været påfaldende stille fra OW Bunkers bestyrelsesformand, Niels Henrik Jensen, siden det nordjyske firma kollapsede for snart to uger siden.

Nu er den mangeårige erhvervsmand imidlertid klar til at åbne en smule op for, hvordan han har oplevet de seneste dage.

- Det er ubestridt det værste, jeg har oplevet i mine 35 år i erhvervslivet, skriver Niels Henrik Jensen i en mail til Berlingske.

Han forklarer sin hidtidige tavshed med, at en intern undersøgelse af sammenbruddet i OW Bunker aldrig nåede at blive afsluttet, og at han derfor ikke har overblik over, hvad der gik galt.

- Det lykkedes ikke bestyrelsen at afslutte den undersøgelse, vi havde indledt for at klarlægge, hvorfor selskabet måtte tage store nedskrivninger, selvom OW Bunker havde en konsekvent risikostyringspolitik, skriver Niels Henrik Jensen.

Formanden forholder sig i mailen ikke til den påståede svindel, der skal være foregået i datterselskabet Dynamic Oil Trading (DOT) i Singapore, og som ifølge OW Bunker-ledelsen kostede et tab på 750 millioner kroner.

Ifølge ledelsen ville to ledende medarbejdere i datterselskabet, herunder direktør Lars Møller, blive meldt til politiet, men det er endnu ikke sket.

Gennem sin advokat siger Lars Møller nu, at topledelsen i OW Bunker var vel vidende om de kæmpekreditter, som firmaet i Singapore ydede til sine kunder.

- OW Bunker har haft betydelige renteindtægter fra de voksende tilgodehavender. Renteindtægterne fra DOT, der fremgår af OW Bunkers egne regnskabsoplysninger, var estimeret til samlet at nå helt op på 16,8 millioner dollar i 2014 mod blot 6,2 millioner i 2013, siger advokat Arvid Andersen til ShippingWatch.

- Det fortæller, at OW Bunker i Nørresundby udmærket var klar over, at der var store udeståender i DOT, siger advokaten.

Børsen skriver i øvrigt tirsdag eftermiddag, at Dynamic Oil Trading ligesom OW Bunker har måttet give op. Det singaporeanske nyhedsmedie Today meddeler således, at selskabet tirsdag har søgt om en likvidering.

/ritzau/

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  ❯ 

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Novo-comeback sikrede marginalt plus til europæiske aktier
17:18 Mandagens obligationer: Rolig dag på det danske obligationsmarked
17:04 Mandagens aktier: Comeback til Novo sikrede julefreden i C25
17:01 Mandagens obligationer: Renten stod i stampe på rolig dag
16:43 Zealand Pharma kroner første år i C25-indekset med titlen som den mest stigende aktie
16:06 Nordea kritiseres af tidligere chefstrateg for bureaukratiske barrierer for iværksættere
15:46 USA/åbning: Spinkel fremgang og forsigtige investorer
15:07 Arvinger køber og afnoterer amerikansk stormagasin
14:33 Vestas-analytiker: Målposten kan fortsat nås i fjerde kvartal - usikkerhed om 2025
14:10 USA/tendens: Plusserne aftager inden åbningen
13:16 Vestas modtager fire europæiske ordrer med samlet kapacitet på 151 MW
12:15 Europa/aktier: Novo Nordisk stråler i toppen af det europæiske aktiemarked
12:14 Equinor afslutter købet af 10 pct. af aktierne i Ørsted
12:01 Obligationer/middag: Julefreden indfinder sig på obligationsmarkedet
11:56 Svensk casinoudbyder styrtdykker: Undersøges af britisk spillekommission
11:50 Aktier/middag: Novo-comeback trækker C25 med op i juleslutspurt
11:14 Jeudan-topchef oplever stor kundetilgang: Er ret tilfreds med porteføljens beliggenhed
10:33 Elon Musk retter sparekniven mod "absurd overbemandet" Federal Reserve
10:26 Britisk olieserviceselskab i voldsomt kursfald efter restrukturering
10:02 Novo får amerikansk godkendelse til nyt blødermiddel