Pandora i Davos: Vores sølvcharm har samme klimaaftryk som en caffe latte

Udgivet den 21-01-2025  |  kl. 11:46  |  

Pandora lever af at sætte aftryk - ved at sælge smykker til enhver lejlighed. Men når det er sagt og armbåndet med vedhæng, ringen eller halskæden er købt, så arbejder den danske smykkekoncern på at sætte så få klimaaftryk som muligt.

Det er en udfordring, som Pandora har arbejdet med i mange år, og i dag er smykkerne "genbrugssmykker", og diamanterne er fremstillet i et laboratorie.

Og det er noget af det, som Mads Twomey-Madsen, direktør for kommunikation og bæredygtighed globalt, tager med sig til topmødet i Davos, der kører i disse dage. Han fortæller, at Pandora allerede har gennemgået omfattende ændringer, når det gælder råvarer og energiforbrug.

- Over de seneste fire år har vi omstillet vores forsyningskæde, så vi nu udelukkende bruger genanvendt sølv og guld. Derved undgår vi 58.000 ton CO2 årligt. Samtidig har vi omlagt vores eget elforbrug til 100 pct. vedvarende energi, siger han i et interview med MarketWire og fortsætter:

- Vi går også forrest med laboratorieskabte diamanter, som er billigere for både forbrugerne og miljøet. Klimaaftrykket er 5 pct. af en minediamant.

Pandora fortsætter dog arbejdet med at investere og udvikle for at finde nye måder at reducere miljøpåvirkningen yderligere. Og smykkegiganten arbejder sammen med leverandørerne for at sikre, at de også følger bæredygtige praksisser.

- I dag kan vi lave et sølvcharm, som har samme klimaaftryk som en caffe latte, men vores arbejde stopper ikke der. Vi kommer til at fortsætte vores fokus på klima i alle dele af virksomheden, og så har vi stort fokus på hvordan vi fremover kan blive endnu mere cirkulære og mindske vores påvirkning på naturen, siger Mads Twomey-Madsen.

Pandora arbejder blandt andet sammen med andre store smykkevirksomheder som Cartier og Kering:

- Og dem mødes vi med i Davos, for at fremme den agenda, siger Pandora-direktøren.

AI I FOKUS

Mads Twomey-Madsen er blandt andet med i en såkaldt fireside chat om kunstig intelligens, AI, og kollektiv intelligens for inkluderende handling og indflydelse af Watch and Jewellery Initiative 2030:

- Et andet tema er AI, hvor udviklingen inden for både branding og bæredygtighed er noget vi følger nøje. Vi mødes for eksempel med den nye tænketank Value AI Institute til et event, hvor vi blandt andet ser på brugen af AI til mere bæredygtig vækst, siger direktøren.

Pandora er ved at bygge en ny fabrik i Vietnam, som bliver den første uden for Thailand. Også her er klima og bæredygtighed i fokus. Mads Twomey-Madsen fortæller, at den nye fabrik bygges efter LEED Gold-standarden, som er en førende certificering for grønne bygninger.

- Fabrikken vil bruge 100 pct. vedvarende elektricitet og udelukkende genanvendt sølv og guld. Vi fokuserer også på at implementere avanceret produktionsteknologi og digitale løsninger for at optimere effektiviteten og reducere miljøpåvirkningen. Dette er en videreudvikling af vores eksisterende praksis i Thailand, hvor vi også har stort fokus bæredygtighed, siger Pandora-direktøren.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Director❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:04 Tyskland: ZEW-tilliden skuffer på forventningerne
11:03 ECB's Villeroy ser rentenedsættelser ved hvert møde som sandsynligt
10:51 Møns Bank spår stor tilbagegang i overskuddet i 2025
10:09 Ørsteds problemer i USA skyldes et nyt marked og ny forsyningskæde ifølge topchef
09:48 Trumps told kan få inflationen til at buldre tilbage: "Konsekvenserne kan blive voldsomme"
09:37 Norsk oliefond foreslår at droppe kvartalsregnskaber
09:11 Aktier/åbning: Ørsted og Vestas falder tungt fra start mens Novo revancherer sig
08:48 Obligationer/åbning: Små rentefald i Europa efter Trumps indsættelse
08:40 Studie: Vægttabsmidler fra blandt andet Novo kan bremse afhængighed af alkohol og cannabis
08:35 Ørsted indikeres 9 pct. lavere på Tradegate-børsen efter nye milliardnedskrivninger
08:16 Aktier/tendens: Ørsted i fokus efter nye nedskrivninger i ventet uroligt marked
08:03 Ørsted kan komme under anseligt kurspres efter fortsat amerikansk mareridt spår Sydbank
07:49 Ørsted kan komme under anseligt kurspres efter fortsat amerikansk mareridt spår Sydbank
07:21 Råvarer: Oliepriserne retter sig efter Trumps udtalelser
07:00 Obligationer/tendens: Rentefald i vente efter Trumps indsættelse
06:49 Mærsks konkurrenter i Asien i overvejende fremgang tirsdag
06:45 Asien: Investorer åbner ugen i forsigtig men dog let positivt stemning
06:34 Vind: Trump vil stoppe nye kæmpe havvind-projekter
06:34 Netcompany får sænket sin anbefaling til neutralt niveau af SEB
06:32 Asien: Investorer åbner ugen i forsigtig men dog positivt stemning