PANDORA OFFENTLIGGØR REGNSKAB FOR 2014

Udgivet den 17-02-2015  |  kl. 08:00  |  
  • Koncernomsætningen udgjorde DKK 11.942 mio. i 2014 mod DKK 9.010 mio. i 2013, svarende til en stigning på 32,5%:
    • Omsætningen i Nord- og Sydamerika steg med 19,3% (en stigning på 20,6% i lokal valuta)
    • Omsætningen i Europa steg med 41,1% (en stigning på 38,8% i lokal valuta)
    • Omsætningen i Asien og Stillehavsområdet steg med 53,5% (en stigning på 58,1% i lokal valuta)
    • Omsætningen fra konceptbutikker udgjorde 56,4% af omsætningen og steg med 51,4% sammenlignet med 2013
       
  • Bruttomarginen steg til 70,5% i 2014 fra 66,6% i 2013
     
  • EBITDA steg med 49,0% til DKK 4.294 mio. i 2014, svarende til en EBITDA-margin på 36,0% i forhold til 32,0% i 2013
     
  • EBIT steg med 51,9% til DKK 4.072 mio. i 2014, svarende til en EBIT-margin på 34,1% i forhold til 29,8% i 2013
     
  • Årets resultat steg med 39,5% til DKK 3.098 mio. i 2014 mod et resultat på DKK 2.220 mio. i 2013
     
  • Det frie cash flow udgjorde DKK 3.868 mio. i 2014 mod DKK 1.956 mio. i 2013, svarende til en stigning på 97,8% og en cash conversion på 124,9%
     
  • Bestyrelsen foreslår, at hæve udbyttet for regnskabsåret 2014 med 38% i forhold til 2013 til DKK 9,0 pr. aktie(cirka DKK 1.100 mio.), svarende til en effektiv udbytteprocent på 35,5%, og foreslår, at der annulleres 5.818.651 aktier, svarende til 4,5% af den samlede aktiekapital
     
  • PANDORA vil i dag påbegynde et nyt aktietilbagekøbsprogram for op til DKK 3.900 mio., som skal gennemføres i 2015 med det hovedformål at reducere Selskabets aktiekapital på generalforsamlingen i 2016. Størrelsen på programmet svarer til en stigning på 63% sammenlignet med tilbagekøbsprogrammet udført i 2014.

I forbindelse med offentliggørelsen af resultatet for 2014 udtaler CEO Allan Leighton:
“Resultatet i fjerde kvartal er vores bedste til dato, hvilket bidrog til at 2014 blev endnu et succesrigt år for PANDORA. Vi øgede igen omsætningen til et rekordhøjt niveau drevet af kraftig vækst i alle geografiske områder og alle produktkategorier. Omsætningen fra charms og armbånd steg med over 25%, mens omsætningen fra ringe steg til over DKK 1 mia. I årets løb åbnede vi desuden konceptbutik nummer 1.400 som led i vores fortsatte fokus på at øge andelen af omsætning fra konceptbutikker.“

RESULTATFORVENTNINGER TIL 2015
PANDORA vil i 2015 fortsat have fokus på at øge væksten i det direkte sammenlignelige salg i de eksisterende butikker samt på at udvide butiksnetværket på nyere samt mere etablerede markeder. Omsætningen ventes at stige til over DKK 14 mia., og begge ovennævnte faktorer ventes at bidrage ligeligt til fremgangen. EBITDA-marginen forventes at stige fra 36,0% i 2014 til ca. 37% i 2015. Stigningen inkluderer en forventet positiv effekt fra lavere afdækningspriser på råvarer sammenlignet med 2014, dæmpet af fortsatte investeringer i infrastruktur. Forventningerne er baseret på de nuværende valutakurser.

Årets anlægsinvesteringer forventes at udgøre ca. DKK 800 mio. Det forventede investeringsniveau inkluderer udvikling af produktionsanlæggene i Thailand, investering i selskabets distributionsnetværk, herunder den annoncerede acceleration af ekspansionen i Tyskland, Kina og Japan, samt omfattende IT-investeringer. Anlægsinvesteringerne for årene 2016-2017 forventes at forblive på et forhøjet niveau, svarende til 2015, grundet investeringer i de førnævnte områder.

  Helåret 2015
 Forventet
Helåret 2014
Realiseret
Omsætning, DKK mia. >14,0 11,9
EBITDA-margin ca. 37% 36,0%
Anlægsinvesteringer, DKK mio. ca. 800 455
Effektiv skatteprocent ca. 20% 20%

PANDORA planlægger at fortsætte udvidelsen af forhandlernetværket og forventer at tilføje mere end 275 nye konceptbutikker i 2015, herunder åbningen af ca. 60 nye PANDORA-ejede konceptbutikker i Tyskland oven på den nylige overtagelse af op til 78 butikslejemål i landet. Den geografiske fordeling af de øvrige konceptbutiksåbninger forventes at være identisk med fordelingen af nye konceptbutikker i 2014.

UDBYTTE
Som tidligere udmeldt er det bestyrelsens mål at udbetale et årligt stigende nominelt udbytte pr. aktie. Efter at have opnået et solidt overskud i 2014 foreslår bestyrelsen, at der udbetales udbytte på DKK 9,0 pr. aktie for året, svarende til en stigning på 38% i forhold til sidste år. Dette svare til DKK 1.088 mio. såfremt de 5.818.651 aktier annulleres ved generalforsamlingen i marts 2015,

PANDORA-aktien handles eksklusive udbytte dagen efter generalforsamlingen den 18. marts 2015. Der vil automatisk blive udbetalt udbytte via VP Securities den 23. marts 2015.

AKTIETILBAGEKØB 2014
I årsrapporten for 2013 offentliggjorde PANDORA planer om at tilbagekøbe egne aktier for et beløb på op til DKK 2.400 mio. i 2014 gennem et aktietilbagekøbsprogram. Pr. 31. december 2014 havde Selskabet tilbagekøbt i alt 5.875.257 aktier, svarende til en transaktionsværdi på DKK 2.400 mio. og en gennemsnitlig købspris på DKK 408,5. Pr. 31. december 2014 ejede PANDORA i alt 7.216.058 egne aktier, svarende til 5,6% af aktiekapitalen. Formålet med programmet er at nedbringe PANDORAs aktiekapital og opfylde de forpligtelser, der måtte opstå i forbindelse med aktieoptionsprogrammer for Selskabets medarbejdere. Pr. 31. december 2014 udgjorde den samlede potentielle forpligtelse 1.382.800 aktier som følge af årlig tildeling i forbindelse med aktieoptionsprogrammet for Selskabets medarbejdere.

På den ordinære generalforsamling i 2015 vil bestyrelsen foreslå en nedsættelse af selskabets aktiekapital med et nominelt beløb på DKK 5.818.651 gennem annullering af 5.818.651 egne aktier à DKK 1, svarende til 4,5% af aktiekapitalen.

NYT AKTIETILBAGEKØBSPROGRAM FOR 2015
PANDORAs bestyrelse har besluttet at lancere et tilbagekøbsprogram i 2015, hvorunder Selskabet forventer at tilbagekøbe egne aktier for et beløb på op til DKK 3.900 mio., svarende til en stigning på 63% i forhold til tilbagekøbsprogrammet for 2014. Aktietilbagekøbsprogrammet er med forbehold for godkendelse af en forlængelse af den nuværende bemyndigelse til at købe egne aktier på vegne af Selskabet på den ordinære generalforsamling den 18. marts 2015. PANDORA har tilbagekøbt egne aktier svarende til 7,2% af aktiekapitalen under den nuværende bemyndigelse, hvilken giver Selskabet ret til at købe egne aktier med en samlet nominel værdi på op til 10% af PANDORAs aktiekapital.

Bestyrelsen agter på generalforsamlingen i 2016 at fremsætte forslag om, at PANDORAs aktiekapital reduceres med aktier købt under programmet. PANDORA kan også bruge de aktier, der er købt under programmet, til at opfylde de forpligtelser, der opstår i forbindelse med Selskabets medarbejderaktieoptionsprogrammer udstedt i 2015. Den samlede forpligtelse for 2015-programmet forventes at udgøre ca. 170.000 aktier.

Aktietilbagekøbsprogrammet implementeres i henhold til bestemmelserne i Europa-Kommissionens forordning nr. 2273/2003 af 22. december 2003 (Safe Harbour), som beskytter børsnoterede selskaber mod overtrædelse af lovgivning om insiderhandel i forbindelse med aktietilbagekøb. Programmet ophører senest den 31. december 2015.

PANDORA har udpeget Nordea Bank Danmark A/S (“Nordea”) som Lead Manager for Programmet. I henhold til særskilt aftale med Selskabet vil Nordea tilbagekøbe aktier på vegne af PANDORA og træffe beslutninger om handel med PANDORAs aktier uafhængigt af og uden indflydelse fra PANDORA.

Programmet vil blive implementeret i henhold til bemyndigelsen inden for følgende rammer:

  • Den maksimale købesum for tilbagekøbte PANDORA-aktier i programmets løbetid er DKK 3.900 mio.
  • Programmet ophører senest den 31. december 2015.
  • Det maksimale antal aktier, der skal købes pr. handelsdag i markedet, vil svare til 25% af den gennemsnitlige daglige omsætning af aktier i Selskabet, der er handlet på NASDAQ  Copenhagen i de foregående 20 handelsdage
  • Aktierne kan ikke købes til kurser, der er højere end de to følgende kurser:
    1. Kursen på den seneste uafhængige handel
    2. Kursen på det højeste uafhængige bud på NASDAQ Copenhagen

PANDORA kan til enhver tid afslutte programmet. Hvis Selskabet træffer beslutning om at afslutte Programmet, skal PANDORA give meddelelse herom, og Nordea vil som følge heraf ikke længere være berettiget til at købe aktier på vegne af PANDORA.

Selskabet vil ugentligt udstede en meddelelse om de transaktioner, der er foretaget under programmet.

ÅRSRAPPORT 2014
PANDORAs årsrapport 2014 er blevet offentliggjort i dag og kan downloades fra Investor-afsnittet på hjemmesiden, www.pandoragroup.com.
 

TELEFONKONFERENCE
Der afholdes i dag kl. 10.00 en telefonkonference for investorer og finansanalytikere, som kan følges på Selskabets hjemmeside: www.pandoragroup.com. Den tilhørende præsentation vil være tilgængelig på hjemmesiden en time inden telekonferencen.

Investorer og analytikere bedes benytte følgende telefonnumre:
Danmark: +45 3272 8018
Storbritannien (internationalt): +44 0 1452 555 131
USA: +1 866 682 8490

For at sikre, at telefonkonferencen begynder rettidigt, bedes deltagerne ringe på det relevante nummer fem minutter inden det planlagte starttidspunkt. Når der ringes ind til telefonkonferencen, skal bekræftelseskoden 55228503 angives.

OM PANDORA
PANDORA designer, fremstiller og markedsfører håndforarbejdede og moderne smykker fremstillet af ægte metaller og til tilgængelige priser. PANDORAs smykker sælges i mere end 90 lande fordelt på seks kontinenter via ca. 9.900 forhandlere, herunder mere end 1.400 konceptbutikker.

PANDORA blev stiftet i 1982 og har hovedkontor i København. PANDORA beskæftiger på verdensplan over 11.400 medarbejdere, hvoraf ca. 7.900 arbejder i Gemopolis i Thailand, hvor virksomheden fremstiller sine smykker. PANDORA er noteret på NASDAQ Copenhagen. I 2014 udgjorde PANDORAs samlede omsætning DKK 11,9 mia. (ca. EUR 1,6 mia.). For yderligere oplysninger henvises til www.pandoragroup.com.

KONTAKT
For yderligere information: 

INVESTOR RELATIONS                            
Morten Eismark                                             
VP Group Investor Relations                         
Telefon 3673 8213                                    
Mobil 3045 6719                                  
MEDIA RELATIONS
Jakob Risom Langelund
Press Officer
Telefon 3673 0634
Mobil 6165 6540
Magnus Thorstholm Jensen
Investor Relations Officer
Telefon 4323 1739
Mobil 3050 4402
 

 

Vedhæftede filer:

PANDORA_Company Announcement_No _217_DK.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

15:05 Baltic Dry-indekset falder igen efter stigning tirsdag
14:54 USA/åbning: Eli Lilly på vej mod største fald siden år 2000 i lidt surt marked
14:23 Super Micro i frit fald: Revisionshus siger op under gennemgang af tal
13:29 USA/tendens: Eli Lilly og Alphabet kan blive yderpoler i fladt marked
13:25 Novo falder oven på skuffende salgstal fra rival: Men væksteventyret virker intakt mener analytiker
12:14 Novo-rival skuffer stort med salgstal for tredje kvartal
12:07 Obligationer/middag: Fortsat rentefald midt i nøgletalsstorm
12:06 Novo-rival skuffer stort med salgstal for tredje kvartal
12:03 Amerikansk Novo-konkurrent styrtdykker i formarked efter skuffende regnskab og nedjustering
11:53 Ørsted falder efter andelssalg: Canadisk børshus peger på lav pris som årsag
11:43 Alm. Brand Group skærer 110 stillinger
11:27 Aktier/middag: NKT ramt af nervøse spændinger efter rivalregnskab i gennemgående surt C25
10:58 Sydbank er klar til fusioner i ny strategiperiode: Men Sydbank skal være fortsættende bank
10:42 Green Hydrogen Systems kommer med ikke uventet dundrende underskud
10:37 Sydbanks topchef ser samme kurs i ny strategiperiode med fokus på vækst
10:07 Tysk økonomi voksede uventet i tredje kvartal
09:46 Ørsted er ifølge Sydbank kommet fint fra start med salg af ejerandele i britiske havparker
09:38 NKT falder sammen med Nexans efter rivalens regnskab
09:22 Spansk inflation steg overraskende i tredje kvartal
09:22 Aktier/åbning: Rød morgen med fremgang til Sydbank efter bedre end ventet regnskab