Pandora/Carnegie: Svagt salgsmomentum - 2019 kan blive et hårdt år- NY

Udgivet den 12-12-2018  |  kl. 10:13  |  

Pandora-aktien får en hård medfart i handlen onsdag, hvor den falder med 8,1 pct. til 307,50 kr. kort før klokken 10.00.

Det sker i kølvandet af, at Carnegie er kommet med et analysenotat, hvori estimaterne sænkes efter et svagt salgsmomentum.

- Vi har skåret vores estimater for at reflektere det svage salgsmomentum, der forventes at fortsætte ind i fjerde kvartal, skriver analytiker Lars Topholm i analysen.

- Der vil være engangsomkostninger annonceret i forbindelse med helårsregnskabet og eventuelle omkostningsbesparelser vil måske blive fuldt investeret i forretningen i stedet for at vise sig som en forbedring af marginerne.

- Det er foruroligende, at nylanceringer ikke har haft nogen effekt på Pandoras salgsmomentum, lyder det fra analytikeren.

Feedback fra et begrænset antal franchisetager tyder på, at like-for-like-salget kan være svagere i årets fjerde kvartal end i det tredje, fremgår det.

- Vores seneste møde med ledelsen gjorde det også klart, at virksomheden har indset, at dens problemer er dybere end et spørgsmål om design.

- Vi mener, at dette er korrekt, men mener, at virksomheden mangler løsninger, skriver han og vurderer, at Pandora vil foretage betydelige investeringer i at genopfriske sit brand.

Lars Topholm tror, at 2019 kan blive et hårdt år for Panodra med nedgang i like-for-like-salget og potentielt store engangsomkostninger forbundet med omkostningsreduktioner.

Det er således svært at sige, om virksomheden falder hen strukturelt, eller om problemerne kan løses.

- Men så længe salget fortsætter med at forværres, tror vi, at værdien vil afspejle det førstnævnte. I den situation er der ringe støtte til værdiansættelsen, især da Pandora er gået fra at handle med stor rabat til at handle på linje med udfordrede peers i luksusklassen som Michael Kors og Signet, lyder det i analysen.

Carnegie har på den baggrund sænket sit kursmål for aktien, så det lyder på 350 kr. mod tidligere 375 kr., mens anbefalingen "hold" gentages.

- Vi fastholder vores anbefaling om et "hold" af aktien baseret på vores lavere estimater, men kunne godt se Pandora handles lavere end vores DCF-baserede kursmål på 350 kr., indtil der vises en forbedret momentum, skriver Lars Topholm, som også mener, at regnskabet for fjerde kvartal kan blive en negativ katalysator for aktien.

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,05%
 
16/08/19

 
6,36%
 
14:30:01

 
4,32%
 
16/08/19

 
2,20%
 
14:30:01

 
0,27%
 
14:30:01

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder