Pandoras aktiekurs går under 1000 kr. for første gang i fem måneder

Udgivet den 02-07-2024  |  kl. 14:53  |  
Arkiv: Foto

Der er sommerudsalg lige nu - og umiddelbart ser det ud til, at aktierne i Pandora er ramt af det samme.

For første gang siden den 1. februar ligger smykkeselskabets aktiekurs under 1000 kr. Tirsdag falder aktien - for fjerde dag i træk - med 2,3 pct. til 985,40 kr. uden selskabsspecifikke nyheder.

Det kan dog være fremtiden, der tynger aktien. For siden 1. januar er prisen på sølv steget med over 26 pct., og prisen på guld ligger næsten 13 pct. højere end i starten af januar.

- Det kan være de høje priser på metal, der tynger aktien. Ikke at det betyder noget her og nu - men fortsætter priserne med at være høje, kan det få betydning i 2025, siger Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker i Sydbank.

Det er Pandoras politik at afdække - eller hedge - mindst 70 pct. af de forventede sølv- og guldkøb i løbet af de næste 12 måneder. Så derfor vil smykkeselskabet blive ramt af højere priser på et eller andet tidspunkt:

- Og bliver priserne på guld og sølv i det høje leje, de ligger i nu, så vil det formentlig presse bruttomarginen, siger senioranalytikeren.

- Så det bliver interessant at følge, hvordan Pandora vil imødegå de høje priser, siger han.

KURSEN UNDER 1000

Sidste år trak Pandora fra alt og alle i toppen af C25-indekset, og smykkeselskabet lykkedes med næsten at fordoble børsværdien. Det skete efter et år med tre opjusteringer, en opdatering af strategien Phoenix, og et indtog på markedet for diamanter.

Samlet steg aktien inklusive udbytter med 96,3 pct. til slutkursen fredag før nytår på 933,20 kr. Og aktien har i år sat flere rekorder. Den seneste er fra den 14. marts, hvor en smykkeaktie kostede 1179,50 kr.

Er en aktiekurs under 1000 kr. det rette leje?

- Nu har jeg jo en købsanbefaling for aktien - men jeg synes ikke, at der er noget, der taler for aktiekursen, at aktiekursen skal ligge der. Hverken på pengestrømmene eller på multiplerne.

- Og så har vi set et relativt stærkt vækstmomentum de mange sidste mange kvartaler i et relativt svært marked, påpeger Søren Løntoft Hansen.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:05 Torsdagens aktier: Zealand igen i rekord i plusmarked med usikkerhed under overfladen
17:01 Torsdagens obligationer: Renten stod tæt på stille på fridag i USA og før jobrapport
16:32 Erhvervsorganisation frygter fiasko i historisk udbud for havvindmøller
16:02 Mærsk kan atter se fragtraterne stige: Vigtigt rateindeks er næsten firedoblet på et år
16:01 Noble/Sadif Investment: Hæver til "stærkt køb" fra "hold"
15:24 Norwegians børsværdi skrumper mere end 1,3 mia. kr. efter nedjustering
15:08 ECB's cheføkonom lufter bekymringer over høj inflation skabt inden for EU
14:59 Power tjener millioner igen - men omsætningen er faldet
14:22 USA/tendens: Lukket på grund af uafhængighedsdag - futures i overvejende plus
14:08 EU går videre med midlertidig told på kinesiske elbiler
14:07 Tørlastindeks falder for anden dag i træk
13:59 Frankrig indsætter 30.000 betjente i forbindelse med parlamentsvalg
13:54 Valuta: Mindre styrkelse af pund på valgdagen mens dollar svækkes
13:54 Dansk Vestas- og Siemens Gamesa-kunde afviser ikke køb af kinesiske vindmøller
13:31 Novo ser flere begrænsninger i studie der kæder supersællerter sammen med sjælden øjenlidelse
13:12 Europa/aktier: Fremgang på britisk valgdag - især til tyske Continental
12:45 Novo ser flere begrænsninger i studie der kæder supersællerter sammen med sjælden øjenlidelse
12:41 Skeptisk Pandora-analytiker ser fortsat pres på aktien - andre ser potentiale
12:30 Obligationer/middag: Marginal rentestigning mens USA holder fri
11:56 Aktier middag: Zealand i rekord i afdæmpet men positivt marked