Pandoras kassemester om markedsværdi: Det giver os mere opmærksomhed globalt at være stor

Udgivet den 11-12-2024  |  kl. 08:04  |  

Pandoras markedsværdi har rundet 100 mia. kr. Og den milepæl går ikke ubemærket hen på ledelsesgangen i smykkeproducenten.

- Det er en klar indikation fra investorerne verden over, at de tror på vores strategi og vores vision for Pandora. Det er vi meget stolte over, siger finansdirektør Anders Boyer i en kommentar til MarketWire.

Pandoras markedsværdi er på 104 mia. kr. Og de seneste tre dage har smykkeaktien sat lukkerekord - tirsdag steg aktien med 0,4 pct. til 1262,50 kr. Milepælen betyder, at Pandora nu er mere værd end eksempelvis Carlsberg.

- I takt med, at Pandora bliver mere værd, vækker brandet mere og mere interesse blandt investorer, som er længere væk fra Danmark, siger finansdirektøren og påpeger, at selskabet er en global virksomhed med tilstedeværelse i mere end 100 lande, så interessen fra udenlandske investorer er ikke ny.

- Men den vækst vi har oplevet i de sidste par år, har givet os mere opmærksomhed globalt. Det gælder også for investorerne. Hvis man for eksempel sidder i USA, kigger man som investor typisk kun på de helt store virksomheder i Danmark. USA er for første gange nogensinde blevet Pandoras største investorbase, fortæller Anders Boyer.

Spørgsmål: Et af Pandoras slagord er, at luksus skal være til at kunne betale. Men en aktiekurs på næsten 1300 kr. - er det så tid til et aktiesplit?

- Et aktiesplit er ikke på agendaen lige nu, siger Anders Boyer og fortsætter:

- Alle aktionærer er velkomne i Pandora. Men i praksis er de fleste aktionærer i Pandora store institutionelle investorer så som pensionskasser rundt omkring i verden.

2024 har været et godt år for Pandora, hvor selskabet blandt andet har opjusteret tre gange. Aktien startede året ud i kurs 936 kr.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

18:03 Europa/lukning: Rekordslutning efter tre dage med plus og pæne regnskaber
17:22 Rockwools topchef: Amerikaneres investeringer er drevet af effektivitet
17:11 Torsdagens obligationer: Nærmest stillestående rente set over hele dagen
17:10 Torsdagens aktier: Rockwool fortrængte Mærsk, Ørsted og Carlsberg fra toppen på plusdag
16:39 Rockwool sender mindre gaveregn over aktionærerne i stærk afslutning på 2024
15:44 USA/åbning: Fortsat fortrøstningsfuld i tillid til ro fra tro og pæne regnskaber
15:26 Europa/aktier: På rekordkurs efter tre plusdage
15:04 Carlsberg-chef om bred guidance: Det giver tiltro til eksekvering trods global usikkerhed
14:55 2024 blev det bedste år i Skjern Banks 119-årige historie
14:47 USA/tendens: Positive forventninger til regnskaber og ro på Trump
14:04 Tryg får løftet kursmålet hos Jefferies: Salgsvæksten bør komme i fokus
13:32 Ørsteds kriseplan afhænger af frasalg: Vi er godt på vej siger topchef
13:06 Novo-rival stiger oven på regnskabstal - indtjening er bedre end ventet
12:18 Obligationer/middag: Fortsat forsigtig rentestigning
11:52 Mærsk-topchef om straftold: Bremser i sig selv ikke handel - købekraft er afgørende
11:51 Aktier/middag: Mærsk, Ørsted og Carlsberg trumfer på regnskabstung plusdag
11:09 Mærsk-topchef om straftold: Bremser i sig selv ikke handel - købekraft er afgørende
11:01 Norden-topchef: Toldkrig kan gå begge veje - ser forsigtigt på Det Røde Hav
10:40 Carlsberg/Citi: Betryggende udsigter til 2025
10:25 NKT får salgsanbefaling af schweizisk storbank