Pandora/SHB: Løfter anbefaling til "køb" men fastholder kursmål

Udgivet den 03-12-2019  |  kl. 09:20  |  
Novo Nordisk

Pandora-aktien stiger 1,1 pct. til 267 kr. tirsdag morgen, efter at Handelsbanken har løftet sin anbefaling på smykkekoncernen til "køb" fra "hold" med et kursmål, der er fastholdt på 300 kr. for aktien.

Det fremgår af data fra Bloomberg News.

Pandora kunne mandag bekræfte, at selskabet havde it-udfordringer i løbet af fredagens black friday på det store amerikanske marked. Finanshuset vurderer, at it-problemerne, der fredag og mandag skar cirka 8 pct. af aktiekursen, ikke vil afspore Pandoras stabiliseringsproces.

Handelsbanken venter, at Pandora vil genvinde en rimelig del af det tabte salg fra it-problemerne, og at de øgede markedsføringsudgifter vil betale sig og øge salget i fjerde kvartal.

/ritzau/FINANS

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Research❯  Shares❯  Upgrade❯ 

Relaterede nyheder