Panikken breder sig op til teleauktion

Udgivet den 30-10-2000  |  kl. 09:49  |  

København--30. oktober--NetPosten--Panikken er ved at brede sig i regeringen op til auktionen over nye UTMS-licenser, skriver Berlingske Tidende mandag

Regeringen frygter, at den hårde konkurrence på det danske telemarked vil afholde udenlandske selskaber fra at byde på auktionen, og udsigten til, at auktionen ikke indbringer staten de forventede 20-25 mia. kr., har fået Forskningsministeriet til at hyre det engelske konsulentfirma Rotschild & Sons til at hjælpe med auktionen, der afvikles om et år. Pris: 94 mio. kr. Kontrakten er nu blevet sendt til vurdering i Folketingets Finansudvalg.

Ud over de 94 mio. kr., kommer auktionen til at koste den danske stat et ukendt millionbeløb, der skal dække Telestyrelsens udgifter i forbindelse med afviklingen af auktionen. Forskningsministeriet planlægger at hente beløbet hos auktionens deltagere.

Udgivet af: NPinvestordk