Parken/fmd: Alle forretningsområder har bidraget til opjustering

Udgivet den 29-10-2018  |  kl. 12:12  |  
Arkiv: Foto

En god udvikling i både Lalandia, fodboldholdet FC København, aktiviteter omkring stadion og de tilknyttede kontorejendomme vil sikre flere penge på bundlinjen for Parken Sport & Entertainment i år end ventet.

Derfor opjusterede selskabet søndag aften forventningerne for de fortsættende aktiviteter for hele 2018, og det er ikke et enkelt forretningsområde, der skiller sig særligt positivt ud.

- Der er relativt set ikke noget, der skiller sig mere positivt ud end noget andet. Der er tale om fremgang i hvert forretningsområde, og det er klart, at der er tale om forretninger af forskellige størrelser, siger Bo Rygaard, der er bestyrelsesformand i Parken, til Ritzau Finans.

- Lalandia er den største, og her ser vi en rigtig god udvikling i øjeblikket. Vi har lige haft efterårsferie, og det skaber mere klarhed over den del af forretningen. FCK er også på en god rejse sportsligt og kommercielt, og så har vi vores ejendomme, hvor vi er meget tilfredse med udviklingen i udleje, fortsætter han.

Parken venter nu 25 mio. kr. mere i overskud i de fortsættende aktiviteter. Her er prognosen nu et plus på 75 til 90 mio. kr. før skat i 2018, mens omsætningen fortsat ses lande på mellem 780 og 800 mio. kr.

Ifølge bestyrelsesformanden kan det være svært at forudse forretningsområdernes udvikling fra årets start, da der i perioder kan opstå store udsving. Efter selskabet har taget hul på fjerde kvartal, er det lettere at gennemskue udviklingen, og derfor kom opjusteringen allerede søndag.

- Både FCK, Parken og Lalandia er forretninger, der kan svinge en del. Det er er underholdningsindustrien, og resultatet er afhængigt af publikum og antallet af gæster. Derfor kan resultaterne bevæge sig relativt meget, siger Bo Rygaard.

Søndagens opjustering tyder desuden på, at der er tabt mere på den frasolgte Fitness DK-forretning end forudset, men det skyldes ifølge Bo Rygaard regnskabsteknik.

- En stor del af det er en regnskabsmæssig nedskrivning. Det kan være svært at forudse det endelige udfald helt detaljeret, før handlen er lukket, og alle tingene er gået igennem. Det er ganske få afvigelser, der har været i det store billede, men når vi lægger de totale tal sammen, er der en negativ afvigelse. Sådan er det typisk, når man finberegner tingene, siger han.

Den samlede forventning om et underskud før skat på 155 til 170 mio. kr. i år for både fortsættende og ophørende aktiviteter består nemlig.

Den fulde kvartalsrapport fra Parken fremlægges 6. november

/ritzau/FINANS

Cecilie Veile

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
20/09/19

 
7,91%
 
20/09/19

 
7,71%
 
20/09/19

 
4,22%
 
20/09/19

 
3,24%
 
20/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder