PBS skal redegøre for prisstigninger

Udgivet den 08-01-2002  |  kl. 08:08  |  

Konkurrencestyrelsen kræver nu hurtigst muligt en forklaring på, hvorfor det har været nødvendigt at varsle enorme gebyrstigninger overfor de 92.000 virksomheder, der benytter bankernes fælles lønsystem, Dataløn.

PBS Multidata, der administrerer lønsystemet, har fra årsskiftet stillet kunderne en stor buket af diverse gebyrstigninger på typisk 75 pct. i udsigt. Samtidig mangedobles prisen for bare at blive tilsluttet systemet, der i dag servicerer mere end 1,4 mio. lønmodtagere.

De store prisstigninger har fået Håndværksrådet til at anklage PBS for at overtræde Konkurrenceloven, skriver Jyllands-Posten.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder