Peak Oil - sætter ny standard for olieprisen

Kan vi forestille os en verden uden billig olie, eller olie i det hele taget. Det skal vi begynde at vende os til. Flere eksperter peger efterhånden på, at efterspørgslen er løbet fra oliereserverne, og olieprisen kun vil stige fra nu af.

Det Internationale Energiagentur (IEA) advarer om, at udbudet er for lavt, hvilket sat overfor den stigende efterspørgsel, fremskriver en kritisk situation for verdensøkonomien, der stadig er fuldstændig afhængig af olie. Efterspørgslen på olie vil stige med 2,2 pct. per år de næste fem år, og det vil være Kina og emerging marked-landende, der vil drive den øgede efterspørgsel.

- Hvis vi når et punkt, hvor der ikke er nok udbudt olie, er den eneste måde at balancere markedet på, gennem højere priser og et fald i efterspørgslen, udtaler Lawrence Eagels, chef for IEA’s oliemarked division, til Financial Times.

Tidens tendenser på oliemarkedet stemmer overens med en kontroversiel teori om oliemarkedet, der får stadig flere tilhængere i ekspertkredse. Teorien hedder Peak Oil og har fået tilnavnet dommedagsprofetien, da den ikke lige frem ser lyst på oliemarkedets og verdensøkonomiens fremtid.

Peak Oil er en teori, der handler om den dato, verdens olieproduktion topper. Efter denne dato vil produktionen falde mod nul. Det vil ske efter en klokkeformet kurve fra starten af udvindingen til den sidste dråbe. En af forkæmperne for Peak Oil teorien er norske Aage Figenschou, der er leder af et liberalt forskningsinstitut og længe har haft rødder og kendskab til olieindustrien i USA og Norge.

- Den globale produktion af råolie ”peakede” i 2005, og i dag ligger vi mere end en million tønder lavere om dagen. Vi bruger samtidigt tre gange mere olie, end vi finder, udtaler Aage Figenschou til Dagens Næringsliv.

I dag bruger verden 83 millioner tønder olie om dagen. I 2030 vil efterspørgslen være 120 millioner tønder. Spørgsmålet er hvornår efterspørgslen overstiger den maksimale produktionskapacitet.

- Når man snakker om store uopdagede ressourcer, er pointen, at man ikke kan putte det i benzintanken. Selv om ressourcerne er der, hvilket er tvivlsomt, handler Peak Oil om produktionskapacitet (flow rate), og det påvirkes af meget andet end ressourcerne, udtaler Aage Figenschou.

Han pointerer, at diskussionerne om Peak Oil har flyttet sig fra de mørkere afkroge af olieindustrien og ud i de toneangivende miljøer og debatter.

I et interview med den franske avis Le Monde, udtaler cheføkonom Fatih Birol fra IEA i Paris, at man vil nå en væg i 2015 uden irakisk olie, selv hvis Saudi Arabien lever op til alle forventninger. Det kan sætte krigen i Irak i et andet perspektiv. Et perspektiv der giver USA indtil 2015 med at få Iraks olieproduktion tilbage på sporet eller en ny oliekrise.

Og det er ikke kun eksperter, der snakker om, at olien er blevet en mangelvare. Selv olieselskaberne er begyndt at forholde sig til den nye realitet - at olien ikke er ubegrænset. Det kan blandt andet aflæses i, at store energiselskaber for alvor er begyndt at gøre deres entre i den alternative energisektor, der snart vil være alt andet end alternativ. Som da Vestas for nylig sikrede sig en stor ordre fra en gigant i olieindustrien - BP.

BP Alternative Energy, som blev etableret i november 2005, har samlet alle BP's interesser inden for energiproduktion med lav eller ingen CO2-udledning: vind, solenergi, energiproduktion ved hjælp af hydrogen med CO2-opsamling og -lagring samt energiproduktion ved hjælp af gas. Ifølge selskabet indeholder BP's vindportefølje alene i USA mulighed for at udvikle knap 100 projekter med en potentiel samlet produktionskapacitet på 15.000 MW. Selskabet driver desuden anlæg i både Europa og Asien.

En anden indikator, der viser noget om en oliemangel, er forholdet mellem Brent Oil og Crude Oil. Crude er af bedre kvalitet end Brent, men alligevel handles Brent i øjeblikket højere. Det er der mange grunde til, men efterspørgslen er en af dem. Brent Oil er steget fra 16 dollars per tønde i november 2001 til 76,29 dollars per tønde i morges.

Det mørke perspektiv i Peak Oil teorien er, hvis den holder stik, at olieprisen vil eksplodere, olieafhængige økonomier vil synke sammen, og kampen om ressourcer vil blive skærpet. Med et sammenbrud af verdensøkonomien og krig til følge. Om det går så galt er svært at svare på.

En anden vinkel, som økonomen Martin Armstrong har fremlagt, er, at verdensøkonomien bevæger sig i en cyklus på 8,6 år. Med top i midten af 1998, bund i slutningen af 2003, top i starten af 2007 og bund i midten af 2011. Om sortsyn, optimisme, eller en cyklus kan klarlægge fremtiden, er nok mere et spørgsmål om tro. Sandheden er, at vi ikke ved det.

Af Andreas Secher Boye, ab@netposten.dk

Kilder: Financial Times, Dagens Næringsliv, CNN Money.