Pensionskæmpe vil fordoble sine grønne investeringer

Udgivet den 12-06-2019  |  kl. 23:00  |  

Ligesom i store dele af det øvrige samfund har man hos pensionsselskabet ATP opmærksomheden rettet mod klimaet og miljøet.

Derfor satser ATP på at fordoble andelen af investeringer i grønne virksomheder i løbet af de kommende ti år.

Det skriver Jyllands-Posten.

ATP har netop investeret 650 mio. kr i den svenske fabrik Northvolt, der skal producere bæredygtige batterier til europæiske elbiler.

Ifølge pensionsselskabets chef for alternative investeringer, Ulrik Dan Weuder, er det et klart signal om, hvilken retning ATP bevæger sig i.

Cirka 25 pct. af selskabets direkte investeringer er i dag placeret i selskaber, der tager del i den grønne omstilling.

- Hvis du ringer til mig om ti år, vil det se fundamentalt anderledes ud. Så vil det nok være 50 pct., der ligger i den grønne, omstillede verden. Det går simpelthen stærkt, siger Ulrik Dan Weuder til Jyllands-Posten.

Han understreger dog, at investeringerne i bæredygtige virksomheder ikke er affødt at den klimavenlige stemning, der for tiden er i befolkningen.

ATP ser først og fremmest på afkastmulighederne.

- Det er i udgangspunktet ren markedsøkonomi, siger Ulrik Dan Weuder.

Trods et øget fokus på klimavenlige investeringer er ATP ikke ambitiøs nok, mener SF og De Radikale.

De Radikales klima- og energiordfører, Ida Auken, savner større mod til at satse fuldt ud på grønne investeringer.

- Jeg vil lige give pensionsselskaberne muligheden for at gøre det selv, men ellers må vi se, om vi skal lovgive om det, siger hun til Jyllands-Posten.

Og hos SF opfordrer finansordfører Lisbeth Beck Poulsen ATP til at sætte farten op.

- Bevægelsen er fin, men den skal gå hurtigere. ATP skal bruge sin store økonomiske tyngde til at investere i det, der er nødvendigt, siger hun.

/ritzau/

Redaktion

Seneste nyheder

06:36 Japansk inflation stiger fortsat i langt højere tempo end centralbankens mål
06:32 Asien: Investorerne sværmer om Hongkong-aktierne
06:32 Valuta: Dollargevinsten fra Trump-effekten fordampet
06:32 USA/T-bond: Lange rente faldt efter skuffende nyheder
06:32 USA/lukning: Walmart-skuffelse trak aktier ned - men Nvidia, Apple, Microsoft steg
06:30 Kalender med link - fredag den 21. februar
17:54 Europa/lukning: Carrefour blev ekspederet mod udgangen efter trist prognose i rødt marked
17:18 Torsdagens obligationer: Renten faldt let på dag med taler og vigende nøgletal
17:14 ISS belønnet med tredjestørste stigning nogensinde oven på stærkt årsregnskab
17:05 Torsdagens aktier: ISS i tredjestørste stigning nogensinde mens Cbrain blev straffet
16:22 Europæisk forbrugertillid voksede mere end ventet
15:45 Amazon køber rettigheder til James Bond
15:41 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker fra rekord - Walmart og Palantir sendes ned
14:25 Genmab får godkendt kræfthåb til endnu en lymfekræftform i Japan
14:22 USA/tendens: Amerikanske aktier bakker minimalt fra rekord efter ny usikkerhed
14:07 Rovsing er ramt af forsinkelser hos kunder: Overvejer salg af nye aktier
13:10 Amerikansk detailkæmpe skuffer med prognosen: Aktien sendes kraftigt ned
13:05 Europa/aktier: Carrefour ekspederes mod udgangen efter trist prognose - ISS trækker op
12:36 Carrefour slås tilbage til 2020 efter "trist" prognose for 2025
12:25 Obligationer/middag: Renter handler sidelæns før tillidstal og flere taler