Peter Forchhammer personlig konkurs
Den tidligere milliardær og multiiværksætter Peter Forchhammer må nu kaste håndklædet i ringen og begære sig selv personlig konkurs. Gennem de seneste uger har han arbejdet hårdt på at undgå konkursen og tilbudt sine kreditorbanker et forlig. Men nu er den strategi opgivet.
Det skriver Berlingske.
Forchhammers holdingselskab Synerco gik konkurs sidste efterår, og ved samme lejlighed gik han selv i betalingsstandsning.
- Advokat Troels Tuxen, som er kurator i konkursboet efter Synerco, har udformet et oplæg til mine kreditorbanker med henblik på at opnå et frivilligt forlig. Men et par af bankerne har end ikke været interesseret i at deltage i et møde, som Troels Tuxen har inviteret til. Derfor ser jeg ingen vej uden om en personlig konkurs, siger Peter Forchhammer, som i 2007 stod på Berlingske Nyhedsmagasins liste over Danmarks rigeste mennesker.
Han har valgt at begære sig selv konkurs for at kunne styre processen bedst muligt.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›