Peter Perregaard ny administrerende direktør for Software Innovation
Software Innovation får Peter Perregaard som ny administrerende direktør. Det fremgår af en pressemeddelelse.
Peter Perregaard, 45 år, kommer fra en stilling som viceadministrerende direktør i cBrain A/S, der er et dansk software- og konsulentselskab noteret på Københavns Fondsbørs. Tidligere har Peter Perregaard været direktør i IBM Danmark, administrerende direktør i Oracle Danmark og europæisk direktør i både IBM EMEA og Oracle EMEA.
- Vi er utroligt glade over at kunne præsentere Peter Perregaard som vores nye administrerende direktør for Software Innovation i Danmark. Dermed har vi fået præcis den kombination af erfaring og innovation, som er så vigtig for den fortsatte udvikling af vores virksomhed, siger koncernchef Frode Haugli, Software Innovation ASA.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1189
- næste ›