Pilen peger ned for Mærsks asiatiske peers fredag

Udgivet den 15-03-2024  |  kl. 06:46  |  
Arkiv: Foto

Dagens udvikling for aktierne i Mærsks asiatiske konkurrenter inden for containertransport er tydeligt negativ fredag. Især taiwanesiske Evergreen Marine får klø oven på sit regnskab for fjerde kvartal.

Ifølge Bloomberg News skuffer Evergreen Marines bruttomargin og bundlinje sammenlignet med analytikerforventningerne.

Mærsks B-aktie faldt torsdag 2 pct. til 9368 kr. og er faldet samlet 1,2 pct. i løbet af ugen.

Her er en oversigt over de asiatiske containerrederiers aktieudvikling fredag:

Rederi Udvikling i procent fra dagen før
Mitsui OSK Lines (Tokyo) -1,1
Kawasaki Kisen Kaisha (Tokyo) -2,4
Nippon Yusen KK (Tokyo) -1,4
HMM (Sydkorea) -2,1
Evergreen Marine (Taiwan) -9,5
Cosco Shipping (Hongkong) -2,2
Orient Overseas (Hongkong) -5,4

Kilde: Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Shares❯