Præsidentdebat sender krypto, fængsler, sundhedsforsikring ned og solenergi op
Præsidentdebatten mellem demokraten Kamala Harris og republikaneren Donald Trump har fået handlerne til at gå porteføljen igennem.
Flere medier har efter debatten vurderet, at Kamala Harris kom bedst derfra, og investorerne synes at være enige.
I onsdagens amerikanske aktiemarked falder aktier med kryptoaktiviteter i parløb med kryptovalutaen bitcoin samt fængselsaktier, mens særligt aktier inden for solenergi går frem.
Donald Trump har tidligere udkåret sig selv som en foregangsmand for kryptovalutaer som bitcoin, mens han har forholdt sig kritisk til bæredygtig energi og lovpakken Inflation Reduction Act, som han ifølge Bloomberg News har svoret at rulle tilbage, skulle han vinde præsidentvalget.
Kryptoaktier som Marathon Digital, Coinbase og Riot Platforms falder med 4,8-7,2 pct., og bitcoin falder med 3,2 pct. til 55.717 dollar.
Fængselsoperatørerne GEO Group og Corecivic dykker samtidig med henholdsvis 9,4 og 6,6 pct., da de to selskaber også driver immigrationsfængsler.
Der er også modvind for sundhedsforsikringsaktier såsom Unitedhealth, CVS og Humana, der falder med 2,9-5,5 pct.
Barclays-analytikere ledet af Andrew Mok ser en demokratisk sejr som mest negativ for virksomheder med eksponering inden for Medicare Advantage-planer og mest positiv for dem med eksponering for Affordable Care Act og Medicaid.
Imens stiger solenergiaktier som Solaredge Technologies, First Solar og Sunrun med 6,6-7,6 pct.
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›