PRESSEMØDE - Nyrup: Der er ikke råd til sjette ferieuge

Udgivet den 15-12-1998  |  kl. 14:00  |  

København--15. december--NetPosten--Velfærdssamfundet har ikke råd til en lavere arbejdsindsats. Derfor er det en forkert prioritering, når de offentligt ansatte kommer med ønsker om en sjette ferieuge. Det sagde statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) på sit ugentlige pressemøde i dag.

- Vi har brug for ikke at formindske det samlede antal arbejdstimer i Danmark. For gør vi det, så kan vi ikke klare den service, der skal til i et moderne dansk velfærdssamfund. Vi får problemer med at leve op til menneskers forventninger til servicen i samfundet, sagde Nyrup.

Dermed lægger Poul Nyrup Rasmussen (S) sig helt på linie med økonomiminister Marianne Jelved (R).

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder