Priser på livrenter

Udgivet den 31-08-2017  |  kl. 14:04  |  

Prisen på en livrente beregnes i de fleste selskaber ud fra en forældet levetid. Derfor er de billige i forhold til, hvad der bliver udbetalt - vel at mærke, hvis du ikke dør i utide.

Det er absolut sjældent, at den finansielle sektor og i særdeleshed pensionsbranchen sælger et produkt for billigt.

Det er ikke desto mindre tilfældet netop nu, hvor der er rigtig god fornuft i at tegne en såkaldt livrente. De ser nemlig ud til at blive prissat for billigt i de fleste selskaber i forhold til vores forventede levetid i fremtiden.

Pensionsekspert og aktuar, Jørgen Svendsen, har for Berlingske Business undersøgt pensionsselskabernes beregninger af de levealdre, som de baserer deres priser på:

»Hovedparten af de danske livslange pensioner er prissat på middellevealdre, som blev opgjort for 40 til 50 år siden,« konkluderer han.

Regeringens skattereform skubber livrenten helt frem i lyset, fordi der indføres et loft på 100.000 kr. over indbetalinger på de ellers så populære rate- og kapitalpensioner. Livrenten er således den eneste mulighed for danskere, som vil indbetale mere.

En livrente giver i forvejen en højere udbetaling end en ratepension for de samme penge. Til gengæld arver de efterladte som udgangspunkt ikke noget, hvis du dør, før du har fået mere udbetalt, end du har indbetalt. 

Bedre medicin

Fordi livrenten er en livslang pension, skal selskaberne prissætte livrenten i forhold til, hvor lang tid kunderne lever. Og danskerne stiller træskoene senere og senere, men det har flere pensionsselskaber ikke med i deres beregninger.

Det betyder, at prisen på en livrente i flere pensionsselskaber er baseret på en kortere levetid, end du har udsigt til - vel at mærke hvis du er en af de danskere, der dør af alderdom og ikke af alt muligt andet. Eller sagt med andre ord: Livrenten er på tilbud netop nu.

Det største gab opstår i pensionskasser, der bruger det såkaldte F66-grundlag, mens de kommercielle selskaber har brugt et G82-grundlag, der blev opdateret i år 2000.

»Men det ser ud til, at de nye, dyrere priser, pensionsselskaberne indførte i år 2000, er for billige. Det skyldes, at middellevealderen forsat er stærkt stigende blandt andet på grund af bedre medicin og behandling af sygdomme, mindre nedslidning i jobbet og bedre fødevarer,« siger Jørgen Svendsen.

Blandt de kommercielle selskaber er der størst forskel på prisberegningerne og de faktiske levetider i Alm. Brand og hos Skandia.

De to selskaber regner med levetider for en 65-årig på henholdsvis 17 og 19,5 år. Men den faktiske levetid for en 65-årig er i dag 20 år. Og om 30 år forventes den ifølge flere kilder at være 24,5 år - altså en forskel på mellem 7,5 og 5 år for de kunder, der tegner en livrente i dag og først skal bruge den om 30 år.

Et andet grundlag

I Alm. Brand erkender adm. direktør Michael Sundby da også, at beregningsgrundlaget løbende skal kigges efter i sømmene.

Men set fra en kundes synsvinkel kommer der en højere udbetaling ud af en livrente i de selskaber, der tror, at deres kunder dør tidligt.

Kun Topdanmark har ifølge Jørgen Svendsens opgørelse opdateret sit beregningsgrundlag til den levetid efter 65 år, som forventes, når de nuværende, nye kunder skal bruge deres pension: 24,5 år.

»Vi mener, at vi gør det på et betryggende grundlag, og vi mener, at vi bruger den korrekte middellevetid til vores beregningsgrundlag. Men hvis vi har været for konservative, så vil konsekvensen bare være, at kunderne får mere i bonus,« siger adm. direktør i Topdanmark Liv Brian Rothemejer.

Landets største pensionsselskaber, Danica og PFA Pension, regner kun med 20 år efter de 65. år og kommer dermed også ud af en sammenligning med en høj udbetaling i det første år. Men hvis regnestykket ikke hænger sammen, og kunderne lever længere end forventet, så går det ud over de kommende år.

Kig på bonus

Derfor er det ikke nødvendigvis en god ide at gå efter det selskab, der opgør prisen efter den laveste levealder og dermed den umiddelbart billigste livrente.

»Det kan godt være den billigste livrente det første år. Men man skal også kigge på den bonus, der forventes at blive tilskrevet over livrentens løbetid, og så jeg vil tro, at det samlet set udjævner sig blandt selskaberne,« siger Jens Lind, chefaktuar i Nordea.

En pensionskunde kan få indtryk af den samlede ydelse på livrenten ved at kigge på den prognose, der skal udarbejdes over en livrentes ydelser.

Ifølge Jørgen Svendsen bør en livrente give en udbetaling, der i grove træk er 30 procent højere, end en ratepension kan give.

»Det skyldes, at dem, der løbende dør og ikke længere har behov for alderspension, giver deres rest videre til dem, der overlever,« siger Jørgen Svendsen, som afviser at kalde en livrente for et væddemål om, hvem der lever længst.

»Jeg synes mere, livrenter skal ses som en forsikring,« siger han og påpeger, at en livrente også kan gives videre til eksempelvis en ægtefælle ved dødsfald.

Men det koster en del af udbetalingen, fordi man så ikke deltager i omfordelingen af opsparingen til dem, der lever længere.

 

Udgivet af: Draupnir

Tags:  Pension❯ 

Relaterede nyheder

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
-0,00%
 
22/09/17

 
0,00%
 
22/09/17

 
0,05%
 
22/09/17

 
0,00%
 
22/09/17

Social Copy trading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder