Psykologi styrer aktiernes retning - del 1
Aktiemarkedets store udsving, hvor vanvidsopkøb og udsalg er daglig kost, har en årsag. En kombination af en større mængde af handlende i markedet og digitaliseringen af aktiehandlen, har sat psykologien i centrum som en dominerende markedsbevæger.
Volatilitet er det bedste ord til at beskrive aktiemarkedets udvikling gennem det seneste års tid. Fra august 2007 til juli 2008 har OMXC20 slået rekord, blevet ramt af subprime krisen, og syv års optur er blevet vendt til nedtur og frygt for kollaps.
Psykologien synes at få større og større betydning for et marked præget af ekstrem usikkerhed, og kursudviklingen de sidste par uger i realkreditselskaberne Fannie Mae og Freddie Mac, der har udlån for omkring 6 billioner USD (12 nuller red.), hvilket svarer til omkring 50 pct. af det samlede boligudlån i USA, har været meget slående for et marked præget af psykologi.
Mandag den 7. juli blev aktierne for Fannie og Freddie handlet i henholdsvis kurs 15,74 og 11,91 USD, men siden raslede kurserne ned indtil bunden blev ramt den 15. juli i henholdsvis kurs 6,82 og 4,68 USD, hvor den amerikanske regering og centralbank trådte til med garantier for de pressede realkreditselskaber. Det fik aktierne til at stige godt 30 pct. i onsdagens marked, og Fannie og Freddie lukkede i henholdsvis kurs 9,25 og 6,83 USD.
Det svarer til et fald på godt 60 pct., efterfulgt af en stigning på omkring 30 pct.
Af Andreas Secher Boye, ab@netposten.dk
Dette er første del af en artikelserie i fem dele om psykologi og onlinehandels effekt på aktiemarkedet.
Læs anden del her: http://www.netposten.dk/?pageid=5&articleid=1020048
Læs tredje del her: http://www.netposten.dk/?pageid=5&articleid=1020049
Læs fjerde del her: http://www.netposten.dk/?pageid=5&articleid=1020050
Læs femte del her: http://www.netposten.dk/?pageid=5&articleid=1020051
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1181
- næste ›