Råvarer: Kedelige kinesiske tal sender olieprisen på retur

Udgivet den 01-08-2012  |  kl. 08:35  |  

Prisen på olie fortsætter sit fald onsdag forud for tal for de amerikanske olielagre og på bekymring om, at den amerikanske og europæiske centralbank ikke vil lancere tilstrækkelige tiltag til at holde gang i økonomien. Tal for den kinesiske fremstillingsindustri viste torsdag morgen et fald til 50,1. Det er det laveste niveau i otte måneder og kun lige over grænsen på 50, der markerer skillelinjen til en sammentrækning. Kina er den største aftager af råolie i verden, så de sløje nyheder fra Kina vejer tungt på markedet. Flere venter dog også en reaktion i oliepriserne, når den amerikanske centralbanks markedskomite afslutter sit to-dages møde senere onsdag.

- Den første refleks fra markedet vil være på den faldende produktion i Kina. Men det betyder, at politikerne i Beijing vil være nødt til optrappe tiltagene for at stimulere økonomien. Priserne er stadig på retur, da den største bekymring er, at Fed og ECB ikke vil gøre noget substantielt, siger Victor Shum, chef for IHS Consulting i Singapore, til Bloomberg News.

Prisen på en tønde af Nordsøolien Brent falder 0,34 pct. til 104,56 dollar og den amerikanske WTI-olie går 0,15 pct. tilbage til 87,93 dollar per tønde.

Prisen på guld stiger en anelse i takt med, at efterspørgslen på det ædle metal som sikker havn er steget. Investorernes købelyst er dog begrænset på grund af spekulationen om, at Fed og ECB ikke vil komme med nye kvantitative lempelser. Den amerikanske centralbanks markedskomite afslutter onsdag et to-dages møde, mens medlemmerne af ECB skal mødes torsdag.

- Gulds nærmeste fremtidsudsigter hænger stærkt sammen med centralbankernes ageren. Så længe investorerne stadig tror, at der er mulighed for kvantitative lempelser, enten i USA, Europa eller Kina, så vil et fald i guldprisen være begrænset, siger Sun Yonggang, makroøkonomisk strateg i Everbright Futures, til Bloomberg News.

Prisen på guld stiger 0,15 pct. til 1617,00 dollar per ounce.

De dårlige nyheder fra den kinesiske industri sætte onsdag også spor i kobberprisen og prisen på et ton kobber falder 0,9 pct. på metalbørsen i London til 7539 dollar.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

06:34 Morningstar ser Novos aktie falde 30 pct.
06:34 ALK-Abello fortsætter de positive takter med tabletsalget i Europa - opjusterer salget
06:34 ALK-Abelló vil nedlægge 125 stillinger
06:34 Genmab forbereder sig på vigtig godkendelse for kræfthåb i USA
06:34 Genmabs top og bundlinje bedre end ventet - høje omkostninger bør ej bekymre mener Sydbank
06:32 Asien: Stigninger over alt mens investorerne i Japan og fastlands Kina er fraværende
06:32 Valuta: Amerikansk arbejdsmarkedsrapport i centrum på japansk helligdag
06:32 USA/T-bond: Nyt rentefald efter Powells udelukkelse af renteløft
06:32 USA/lukning: Solid fremgang trukket af Apple og Nvidia
06:30 Kalender med link - fredag den 3. maj
06:05 Asien: Stigninger over alt mens investorerne i Japan og fastlands Kina er fraværende
18:00 Svitzer/Citi: Indleder dækning med "køb"
17:54 Europa/lukning: Kundeservicekoncern toppede i misfornøjet marked
17:35 STG's forventning om vækstopsving i andet kvartal giver fastholdt prognose
17:27 Genmabs bundlinjen bugner efter store finansindtægter - Darzalex sender toplinjen frem
17:04 Torsdagens aktier: Nedtur til Novo og Mærsk på hæsblæsende regnskabsdag med GN i front
17:01 Torsdagens obligationer: Renterne faldt en smule inden vigtigt jobtal fredag
15:40 USA/åbning: Endelig konklusion på Powells kommentarer giver grøn start
14:35 Aktiechef om ISS-fald: Det er gået op for markedet at aktien ikke er en nytårsraket
14:24 USA/tendens: Lettelse at spore efter Powells afvisning af renteforhøjelse