Råvarer: Olieprisen falder som følge af mindre risikoappetit

Udgivet den 14-06-2024  |  kl. 07:50  |  

Olieprisen falder fredag, hvilket reducerer en ugentlige fremgang, som følge af en reduceret appetit på risikoaktiver på de bredere finansielle markeder og flere tegn på en robust global forsyning.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, falder fredag morgen til 82,36 dollar fra 82,82 dollar torsdag eftermiddag efter fire dag i streg med fremgang. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 78,19 dollar mod 78,67 dollar torsdag eftermiddag.

Olieprisen følger en lidt svag udvikling på aktiemarkederne i Asien, hvilket også lægger nedadgående pres på risikoaktiver såsom olie, skriver Bloomberg News.

Mens der har været tegn på afkøling af den amerikanske inflation, har beslutningstagerne i den amerikanske centralbanks renteudvalg i denne uge kun stillet én rentenedsættelse i udsigt i år.

- Markedsdeltagere revurderer, om de har sat forventningerne lidt for højt, da svagere end ventede amerikanske nøgletal blev præsenteret samtidig med en høgeagtig tone fra den amerikanske centralbank, siger Yeap Jun Rong, markedsstrateg for IG Asia, ifølge Bloomberg News.

Torsdag eftermiddag gav et større end ventet hop i antallet af nytilmeldte ledige til det højeste niveau siden august sidste år et bevis på, at arbejdsmarkedet er ved at komme mere i balance, og at væksten modererer sig.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld fredag morgen 2305,92 dollar mod 2313,01 dollar torsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

11:04 Tyskland: ZEW-tilliden skuffer på forventningerne
11:03 ECB's Villeroy ser rentenedsættelser ved hvert møde som sandsynligt
10:51 Møns Bank spår stor tilbagegang i overskuddet i 2025
10:09 Ørsteds problemer i USA skyldes et nyt marked og ny forsyningskæde ifølge topchef
09:48 Trumps told kan få inflationen til at buldre tilbage: "Konsekvenserne kan blive voldsomme"
09:37 Norsk oliefond foreslår at droppe kvartalsregnskaber
09:11 Aktier/åbning: Ørsted og Vestas falder tungt fra start mens Novo revancherer sig
08:48 Obligationer/åbning: Små rentefald i Europa efter Trumps indsættelse
08:40 Studie: Vægttabsmidler fra blandt andet Novo kan bremse afhængighed af alkohol og cannabis
08:35 Ørsted indikeres 9 pct. lavere på Tradegate-børsen efter nye milliardnedskrivninger
08:16 Aktier/tendens: Ørsted i fokus efter nye nedskrivninger i ventet uroligt marked
08:03 Ørsted kan komme under anseligt kurspres efter fortsat amerikansk mareridt spår Sydbank
07:49 Ørsted kan komme under anseligt kurspres efter fortsat amerikansk mareridt spår Sydbank
07:21 Råvarer: Oliepriserne retter sig efter Trumps udtalelser
07:00 Obligationer/tendens: Rentefald i vente efter Trumps indsættelse
06:49 Mærsks konkurrenter i Asien i overvejende fremgang tirsdag
06:45 Asien: Investorer åbner ugen i forsigtig men dog let positivt stemning
06:34 Vind: Trump vil stoppe nye kæmpe havvind-projekter
06:34 Netcompany får sænket sin anbefaling til neutralt niveau af SEB
06:32 Asien: Investorer åbner ugen i forsigtig men dog positivt stemning