Råvarer: Olieprisen under fortsat pres fra skuffende forbrugertal
Olieprisen ligger onsdag morgen højere end ved dansk lukketid tirsdag. Men presset er fortsat nedad på prisen, skriver Bloomberg.
Tirsdag faldt olieprisen efter skuffende forbrugertillidstal i USA, og det er bekymringerne for udsigterne for efterspørgslen, der giver nedadgående pres. Det virker ikke sandsynligt for nuværende, at pristoppen på over 80 dollar fra januar nås i "nogen tid" ifølge Boomberg.
En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 73,25 dollar mod 72,95 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 69,12 dollar mod 68,90 dollar tirsdag eftermiddag.
I tirsdagens handel faldt olieprisen til det laveste niveau i år. Den amerikanske referenceolie WTI faldt 2,5 pct. til 68,93 dollar for en tønde. Faldet var overraskende, da det i følge nyhedsbureauet er lang tid siden at oliepriserne har reageret så voldsomt på forbrugerdata. Det understreger, hvor skrøbeligt oliemarkedet er.
Det generelle efterspørgselsbillede var allerede presset af bekymring for vækstudsigter for den kinesiske økonomi.
På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld onsdag morgen 2915,74 dollar mod 2905,91 dollar tirsdag eftermiddag.
.\\˙ MarketWire
Tags: Natural Resources❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1178
- næste ›