Råvarer: Oliepriserne falder på blandede signaler fra Mellemøsten og USA

Udgivet den 10-04-2024  |  kl. 07:09  |  

Oliepriserne falder marginalt onsdag morgen, idet en større end forventet ophobning i de amerikanske råolielagre opvejer for udbudsbekymringer udløst af det svindende håb om en våbenhvile mellem Israel og Hamas.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 89,43 dollar mod 89,81 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 85,28 dollar mod 85,67 dollar tirsdag eftermiddag.

Hamas-ledelsen udtalte tirsdag, at et israelsk våbenhvileforslag ikke lever op til de palæstinensiske militsers krav, skriver nyhedsbureauet Reuters.

En fortsættelse af konflikten kan risikere at skabe markante forstyrrelser i olieforsyningen, ved at andre lande i regionen inddrages. Særligt risikerer råvaremarkedet at blive draget ind i konflikten, hvis Iran, der støtter Hamas og er den tredjestørste producent i Organisationen af Olieeksporterende Lande, Opec, gør alvor af sin trussel om at gøre gengæld for Israels formodede luftangreb på det iranske konsulat i Syrien 1. april.

Ifølge Reuters' markedskilder steg de amerikanske råolielagre med 3,03 mio. tønder sidste uge mod en forventet stigning på 2,4 mio. Det kan lette prispresset fra de geopolitiske spændinger i Mellemøsten, men ifølge analytikere peger alle indikatorer fortsat mod stigninger i oliepriserne.

- Alt fra lavere amerikanske inflationstal senere onsdag til endnu et ukrainsk droneangreb på russisk olieinfrastruktur er i stand til at genantænde den opadgående tendens i oliepriserne, siger Tony Sycamore, markedsanalytiker hos IG, til Reuters.

Senere onsdag vil markedet holde øje med de officielle tal for de amerikanske råoliebeholdninger, der ventes 16.30.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld onsdag morgen 2353,13 dollar mod 2353,16 dollar tirsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Sebastian Grünfeld

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

06:36 Pandora får løftet anbefalingen af amerikansk finanshus: Sætter højeste kursmål blandt analytikere
06:36 Vestas får sænket kursmålet hos Goldman Sachs
06:34 Kinesisk aktivitet i fremstillingssektoren viser tilbagegang i januar
06:34 Kina: Industriens overskud steg 11 pct. i december men faldt 3,3 pct. i hele 2024
06:32 Asien: Amerikanske aktiefutures dropper oven på kinesisk fremstød med kunstig intelligens
06:32 Valuta: Toldtrusler og hævngerrighed bag let styrket dollar
06:32 USA/T-bond: Obligationsmarkedet i venteposition før rentemøde og toldnyt
06:32 USA/lukning: Mindre fald trukket ned af Nvidia og Texas - stort dyk i vente mandag
06:30 Kalender med link - mandag den 27. januar
17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer