Råvarer: Oliepriserne stiger på voksende aktivitet i Kina

Udgivet den 02-12-2024  |  kl. 08:17  |  

Oliepriserne rejser sig mandag morgen efter et fald fredag aften.

Positive data fra Kina om fabriksaktiviteten har siden fredag givet en lille opmuntring om, at landets olieefterspørgsel kan holde indtil videre.

Det skriver Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 72,21 dollar mod 71,79 dollar natten til mandag, men 73,12 dollar fredag eftermiddag.

Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 68,35 dollar mod 67,98 dollar mandag nat. Fredag eftermiddag kostede en tønde 69,49 dollar.

- Det er lykkedes oliepriserne at stabilisere sig i den nye uge, hvor den fortsatte ekspansion i Kinas produktionsaktiviteter afspejler en vis grad af politisk succes med de seneste stimulanser, siger Yeap Jun Rong, der er markedsstrateg hos IG, til Reuters.

Brent forventes at have en gennemsnitspris på 74,53 dollar per tønde i 2025, eftersom Kinas svækkede økonomi fortsat vil skygge for efterspørgselsbilledet, og rigelige globale forsyninger opvejer støtte fra en forventet forsinkelse af en planlagt produktionsforøgelse fra Organisationen af Olieeksporterende Lande og dets allierede, Opec+, viser Reuters månedlige olieprisundersøgelse fra fredag.

Det er den syvende nedjustering i træk af 2025-konsensus for det globale benchmark, der i gennemsnit har ligget på 80 dollar per tønde indtil videre i 2024.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld mandag morgen 2626,17 dollar mod 2659,29 dollar fredag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Oliver Ankjær Christiansen

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

11:51 Volkswagen rammes af punktstrejker
11:41 Aktier/middag: Pandora og Novo Nordisk skinner i toppen efter positive anbefalinger
10:41 ECB's cheføkonom: Renteniveauet lægger fortsat en dæmper på økonomien
10:21 Mærsk bestiller 20 nye skibe og gennemfører flådefornyelsesplan
09:45 Rockwool får løftet anbefaling til "køb" af Danske Bank efter stort dyk
09:35 Asetek indleder jagt på op til 118 mio. kr. fra salg af nye aktier
09:12 Aktier/åbning: Pandora og NKT topper og sender C25 op fra start
09:11 NKT's nye indtjeningsmål ser stærkt ud vurderer Jyske Bank
08:52 Obligationer/åbning: Renterne fortsætter ned - mulighed for stort rentehug i december
08:47 Ørsted får sænket anbefalingen til "underperform" af finanshuset BNP
08:35 NKT løfter de mellemlange finansielle ambitioner
08:19 Aktier/tendens: NKT i fokus med opjusteret langsigtet prognose i svagt negativt marked
08:17 Råvarer: Oliepriserne stiger på voksende aktivitet i Kina
07:53 Novos næste fedmemiddel kommer til at skuffe salgsmæssigt vurderer amerikansk finanshus
07:35 Novo Nordisk får hævet anbefaling til positive "outperform" af finanshuset BNP
07:26 Obligationer/tendens: Rentefald ser ud til at stoppe - investorerne afventer ISM-tal
07:25 Overraskende positiv aktivitet i fremstillingssektoren i Kina
06:41 Mærsks asiatiske konkurrenter ligger overvejende højere mandag
06:38 Asien: Bred fremgang efter opløftende tal fra den kinesiske fremstillingssektor
06:35 Valuta: Dollar ligger styrket efter nye toldtrusler fra Trump