Randgold styrtdykker efter kup i Mali
Den britiske guldproducent Randgold Resources dykker 13,2 pct. til 5725 pence på børsen i London efter det maliske militær har overtaget magten i landet, som står for 2/3 af mineselskabets guldproduktion. Det skriver Bloomberg News.
Faldet er det største siden 16. oktober 2008, og koncernchef Mark Bristow beroliger investorerne ved at sige, at soldaternes handlinger ikke har påvirket selskabets miner.
Mineselskabet, som har adresse på kanaløen Jersey, producerede i 2011 i omegnen af 445.600 ounce guld i Mali eller i cirka 64 pct. af den totale produktion.
- Maliere respekterer lovene og jeg tror ikke der vil komme ændringer i retning af diktatur. Vi forventer ikke nogen efterfølgende regeringer vil se bort fra en ordentlig og retfærdig proces, siger Mark Bristow.
Malis forfatning er blevet suspenderet, og alle statslige institutioner er blevet opløst på grund af regeringens Inkompetence, sagde løjtnant Amadou Konare i en udsendelse på statsligt tv i dag i hovedstaden Bamako. Regimet med præsident Amadou Toure er faldet, sagde han.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›