Realkredit Danmark: Halvårsresultat på 2.070 mio. kr.

Udgivet den 21-07-2016  |  kl. 07:30  |  

 

Til redaktionen

 
 
 
 
 

  Kommunikation
Telefon 45 14 56 95

 
21. juli 2016

 
 

 

 

 

Realkredit Danmark: Halvårsresultat på 2.070 mio. kr.

 

Realkredit Danmark har i dag offentliggjort delårsrapport for 1. halvår 2016.

 

Rapporten er tilgængelig på rd.dk. Her følger udvalgte hovedpunkter:

 

  • Realkredit Danmark koncernens resultat udgjorde 2.070 mio. kr. i 1. halvår 2016 mod 2.057 mio. kr. i 1. halvår 2015. Resultatet i 1. halvår 2016 var positivt påvirket af et lavt niveau af nedskrivninger på udlån, mens resultatet i 1. halvår 2015 var positivt påvirket af indtægter fra høj konverteringsaktivitet.

 

  • Indtægter i alt faldt til 3.128 mio. kr. i 1. halvår 2016 fra 3.398 mio. kr. i 1. halvår 2015 på grund af lavere konverteringsaktivitet.

 

  • Omkostningerne var på uændret niveau.

 

  • Nedskrivningerne faldt til 83 mio. kr. i 1. halvår 2016 mod 319 mio. kr. i samme periode i 2015. Udviklingen i de samlede nedskrivninger skyldtes en generel bedring af de økonomiske forhold i Danmark samt tilbageførsel af tidligere hensættelser mod tab på erhvervskunder. Nedskrivningerne svarede til 0,02 % p.a. af den samlede realkreditportefølje mod 0,06 % i 2015.

 

  • Som annonceret i maj justerer Realkredit Danmark pr. 1. oktober bidragssatsen på FlexLån® F1-F4, da myndighederne og Realkredit Danmark ønsker at reducere størrelsen af refinansieringsauktionerne for fortsat at sikre et robust dansk realkreditsystem. Samtlige fastforrentede lån samt en række andre låneprodukter, herunder FlexKort® og FlexLån® F5, vil have uændrede priser.

 

  • Andelen af udlånsporteføljen med afdragsfrihed faldt fra 38,1 % ultimo juni 2015 til 36,8 % ultimo juni 2016.

 

  • Resultatet for 2016 forventes fortsat at blive på samme niveau som i 2015.

 

 

 

Administrerende direktør Carsten Nøddebo, Realkredit Danmark, udtaler: "Resultatet er tilfredsstillende og positivt påvirket af faldende nedskrivninger. I første halvår fortsatte bedringen af de økonomiske forhold for boligejere i Danmark. Meget lave renter, stigende disponible indkomster og højere beskæftigelse har påvirket boligmarkedet positivt. Renteniveauerne i Danmark forventes i resten af 2016 at være lave og påvirke aktiviteten på boligmarkedet positivt".

 

 

 

 

 

 

 

Kontaktperson: Administrerende direktør Carsten Nøddebo, telefon 45 13 20 82.

 

Vedhæftede filer:

Realkredit Danmark pressemeddelelse 21. juli 2016.pdf

Realkredit Danmark - Delårsrapport 1. halvår 2016.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:54 Aktier/middag: Bavarian får klø efter regnskab og kontroversielt ministervalg i USA
11:24 Efter en periode på sidelinjen anbefaler Danske Bank igen køb af NKT-aktien
11:12 Vi har rykket en del af julegaveindkøbene til andet kvartal siger MAtas-topchef
10:34 Bavarian Nordic løfter lidt af sløret for 2025: Har hentet ordrer for 2,4 mia. kr.
10:07 Topchef i Matas om omsætningsvækst: Flere nye varer, striber i Norden og hurtig levering
09:22 Bavarian dykker på bekymringer om 2025 og USA's nye sundhedsminister
09:20 Bavarian-aktie styrtdykker med 16 pct. efter regnskab og nyt fra USA
09:16 Aktier/åbning: Bavarian får læsterlige klø efter stor skuffelse på toplinjen og driften
08:56 Obligationer/åbning: Rolige renter fra start trods amerikansk vending
08:54 Bavarian kan handle på niveau med markedet efter lyspunkt og potentiel modvind
08:31 Aktier/tendens: Nilfisk dropper også mellemlange mål og får opmærksomhed i rødt marked
08:19 Bavarian Nordic ser flere dele af forretningen vokse - men koppevaccinesalg dykker
08:17 Mærsk: Rateindeks vender rundt - falder 3,4 pct.
07:56 Bavarians salg af koppevacciner går tilbage med en fjerdedel
07:35 Råvarer: Oliepriserne falder da den kinesiske efterspørgsel fortsat underpræsterer
07:29 Mærsks asiatiske konkurrenter har medvind fredag
07:16 Aarsleff får indledt dækning af Nordea med en købsanbefaling
07:11 ALK-Abelló får løftet kursmålet af SEB efter regnskab
07:10 Obligationer/tendens: Renterne står til vending og stigning fra start
07:04 Novonesis får ændret kursmål med 25 kr. af Barclays og SEB