Rederier venter kraftig nedgang i år
De danske rederier forventer kraftig nedgang i 2009 og regner med, at den hjemmelige shippingindustri vil opleve tilbagegang for første gang i syv år.
Men den forfærdelige afslutning på 2008, hvor flere markeder faldt helt sammen, er sandsynligvis også det værste, som rederierne har været igennem, og bunden er passeret, vurderer Danmarks Rederiforening overfor dagbladet Børsen.
Rederierne venter, at den store økonomiske krise betyder, at danske skibe vil bidrage med en valutaindsejling, en slags omsætning for danske rederier, på 160 mia. kr. Det svarer til et fald på hele 15 pct. fra i fjor.
- Som vi vurderer det i øjeblikket, regner vi med, at vi, efter de sidste par års usædvanlige høje niveau, nok skal ned omkring 2006-niveau sagde Danmarks Rederiforenings nyvalgte formand Lars Vang Christensen på organisations generelforsamling.