Regeringen vil arbejde med olie- og gasstrategi

Udgivet den 10-04-2014  |  kl. 16:36  |  

Regeringen vil i samarbejde med branchen arbejde på en strategi for olie- og gasområdet, så ressourcerne i Nordsøen kan udnyttes så effektivt som muligt.

Det fremgår af en meddelelse på klima-, energi- og bygningsministeriets hjemmeside.

Arbejdet skal især se på behovet for at renovere og forny infrastrukturen, så eksisterende og nye fund udnyttes bedst muligt. De nuværende prognoser arbejder med en gennemsnitlig indvindingsgrad på 26 pct. Kan den løftes med bare et pct.point til 27, modsvarer det 70 mia. kr. i ekstra produktionsværdi ifølge ministeriet.

- Vi ved, at vi frem mod 2050 fortsat vil bruge olie og gas. Det kan vi lige så godt selv hente op, hvis det er muligt. Det vil forlænge den periode, hvor vi er nettoeksportør og dermed udskyde det tidspunkt, hvor vi skal bruge udenlandsk valuta på at importere olie og gas. Jeg ser derfor frem til, at strategien næste år munder ud i klare anbefalinger til regeringen, siger Rasmus Helveg Petersen, der er klima-, energi- og bygningsminister i meddelelsen.

Strategiarbejdet skal være afsluttet i maj næste år.

/ritzau/FINANS

Redaktion +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

10:30 Europæiske naturgaspriser falder for tredje dag i træk
09:59 Chicago-børs flytter til Texas i forsøg på at skabe en ny finansiel hovedstad
09:19 Tyske prisstigninger aftager efter måneder med inflationshop
09:14 Aktier/åbning: Genmab tordner i vejret efter regnskab
09:04 Genmab går frem i de første handler efter regnskab
08:56 Obligationer/åbning: Mindre rentefald forud for nye pristal
08:37 Japanske bilgiganter Honda og Nissan dropper fusion - NY1
08:33 Finsk FLS-konkurrent overrasker med højere udbytte end ventet
08:28 NNIT/SEB: Kursmål sænkes til 121 kr. fra 153 kr. af SEB - fastholder "køb"
08:27 Britisk økonomi voksede overraskende i fjerde kvartal
08:18 Råvarer: Oliepriserne falder efter en potentiel fredsaftale mellem Rusland og Ukraine
08:06 Aktier/tendens: Grøn dag i sigte på øget fredshåb med fokus på regnskabsaktuelle Genmab
07:13 Obligationer/tendens: Mindre rentefald i sigte med øjnene rettet mod nye pristal
07:07 Asien: Håb om Ukraine-fred sender asiatiske aktier og amerikanske futures op
06:35 Genmab planlægger tilbagekøb af omkring 1,9 mio. egne aktier
06:35 Genmabs topchef om vigtig partnerafgørelse: Langsigtede investorer sidder på deres hænder
06:35 Genmab/Sydbank: Stærk prognose og flot bundlinje men option spøger stadig
06:35 Genmabs guldæg slår forventningerne - bundlinjen klart bedre end forudset
06:32 Asien: Håb om Ukraine-fred sender asiatiske aktier og amerikanske futures op
06:32 Valuta: Amerikansk inflation og politik præger handlen