Regeringen vil forenkle aktiebeskatningsregler
København--3. oktober--NetPosten--Regeringen har tænkt sig at ophæve den særlige 100.000 kroners regel i aktieavancebeskatningsloven og lade alle skattepligtige aktieavancer beskattes som aktieindkomst uanset ejertid, fremgår det af regeringens nye lovkatalog.
Meningen med ophævelsen er, at grundlaget for en stærk aktiekultur i Danmark ønskes styrket bl.a. ved en forenkling af aktieavancebeskatningsreglerne.
For at fremme privates investeringer i aktier foreslås indført en generel og ensartet beskatning af aktieavancer.
For så vidt angår børsnoterede aktier foreslås en udvidet tabsfradragsadgang. Den generelle beskatning foreslås fulgt op af en indberetningsordning. For så vidt angår selskaber foreslås der en generel fritagelse for beskatning af aktieavancer.