Regnskabet fra Bavarian var bedre end ventet mener Sydbank

Udgivet den 22-08-2024  |  kl. 09:00  |  
Arkiv: Foto

Regnskabet for andet kvartal fra Bavarian Nordic er positivt og bedre end ventet. Aktien ventes at stige.

Det vurderer senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen.

- Regnskabet er klart til den positive side, fremhæver han.

Der er leveret og faktureret mere end ventet i andet kvartalet, men det er altid svært at estimere, hvornår der faktureres fra mpox-forretningens ordrer, konstaterer han.

Indtægtsførsel af mpox-vaccinerne giver en god lønsomhed.

Søren Løntoft fremhæver også en god, men dog ventet udvikling i rejsevaccineforretningen.

- I rejsevacciner vokser Bavarian med tocifrede vækstrater, og selv om det godt nok er som ventet og lovet af Bavarian, er det klart positivt.

Analytikeren venter, at aktien vil stige, når dagens handel åbner.

- Med den seneste ordre onsdag aften har Bavarian hævet forventningerne til øvre ende af det tidligere udmeldte interval, og det er også positivt for både selskab og aktiekurs, siger senioranalytikeren.

En sidste positiv ting, som han påpeger, er, at selv om der med baggrund i det nuværende mpox-udbrud ikke er modtaget andre ordrer end HERA-ordren på 175.000 doser, så har Bavarian skaleret produktionen af mpox-vaccinnen op.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

12:40 Fransk it-aktie stiger over 115 pct. efter købstilbud fra den franske regering
11:54 Britisk byggemarkedskæde skuffer med salget og sendes til bunds i Europa
11:29 Obligationer/middag: Rentefald efter Trumps udnævnelse af ny finansminister
11:13 Aktier/middag: Vestas til tops på købanbefaling fra Deutsche Bank
10:18 Olieprisen falder med udsigt til øget olieproduktion under USA's kommende finansminister
10:04 Tysk erhvervstillid dykker mere end ventet
09:37 Aarsleff får løftet kursmålet efter opjustering: Danske Bank spår stærkt momentum fortsætte
09:19 Aktier/åbning: Vestas og Bavarian går til tops i positivt marked
09:17 Commerzbank sendes i hullet: Italiensk bejler har fundet et andet opkøb
08:52 Obligationer/åbning: Tiårig rente trykkes under 2 pct. - øget tro på stor rentenedsættelse
08:20 Aktier/tendens: Stigninger i sigte - hårdt prøvede Vestas får rygklap af tysk storbank
08:20 Chefanalytiker: Den europæiske gassituation begynder at ligne krisen i 2022
08:19 Chefanalytiker: Den europæiske gassituation begynder at ligne krisen i 2022
08:03 ECB's cheføkonom ser en ende på den restriktive pengepolitik i 2025
07:25 Trump udpeger Scott Bessent til finansminister: "3-3-3-politik" skal sikre fremgang
07:24 Obligationer/tendens: Politisk udnævnelse sender renterne ned
07:17 Råvarer: Olieprisen lidt ned efter hektisk uge med øgede geopolitiske spændinger
07:00 Genmab får barberet kursmålet: Jefferies afventer nyt om option på Darzalex-arvtager
06:47 Asien: Bred fremgang på nær Kina efter Trumps udnævnelse af ny finansminister
06:35 Bavarian: WHO ser fortsat mpox-udbrud som en global sundhedskrise