Rejse- og flyselskaber styrtbløder på aktiemarkederne

Udgivet den 12-03-2020  |  kl. 10:25  |  

Udbredt bekymring for den forsatte spredning af det smitsomme coronavirus sætter i den grad sit præg på de globale fly- og rejseaktier torsdag.

USA har sat en stopper for alle rejser fra Europa til USA i de næste 30 dage for at forhindre yderligere spredning af virusset, og en lang række luftfartsselskaber har aflyst flyvninger som en konsekvens af den nuværende situation.

Danske SAS er et af de selskaber, som torsdag igen rammes hårdt af de seneste nyheder om coronavirussets udbredelse.

Aktien falder torsdag formiddag 9,3 pct. til 5,74 kr.

Den norske branchekollega Norwegian dratter 17,1 pct. på børsen i Oslo til 7,90 norske kr.

Flyselskaberne Deutsche Lufthansa falder 11,4 pct., Ryanair taber 6,4 pct., og Air France-KLM dykker 14,2 pct.

Det tysk-britiske rejseselskab Tui er også et af de coronaramte selskaber. Aktien falder torsdag formiddag 10,4 pct.

Verdens næststørste biografkæde, Cineworld Group, falder 32,9 pct. på børsen i London torsdag.

I Stoxx 600-indekset falder sektoren for rejse- og fritid 10,6 pct. Det er det største sektorfald blandt europæiske aktier torsdag.

Også de amerikanske fritids- og rejseselskaber vender den tunge ende nedad i formarkedet torsdag.

Krydstogtsoperatøren Carnival kan i formarkedet se aktien falde med 9,8 pct.

United Airlines dykker 10,2 pct., American Airlines taber 15,1 pct. i formarkedet.

Torsdag formiddag meddeler de danske sundhedsmyndigheder, at antallet af konstaterede coronatilfælde i Danmark er steget til 615 personer.

/ritzau/FINANS

Nicoline Lärka Sørensen

Seneste nyheder

11:30 Freetrailers udlejning fortsætter frem samtidig med europæisk ekspansion
11:17 Aktier/middag: De grønne aktier får en flyvende start på årets første handelsdag
11:09 Prisen på containerfragt fortsætter den stigende tendens
10:28 Carlsbergs tyrkiske rival styrtdykker for tredje dag i træk
10:13 Atlantic Petroleum giver sig selv yderligere tre måneder til at finde løsning på gæld
09:57 Riksbanken-chef: Snart passende med "vent og se" før yderligere renteændringer
09:26 Hårknude i havneforhandlinger kan sende containerrater i vejret
09:09 Aktier/åbning: Alle danske eliteaktier starter 2025 i plus - Vestas topper
08:57 Obligationer/åbning: Stille rentestart på 2025 før ledighedstal fra USA
08:44 DFDS indgår aftale om færgeservice med myndigheder på Jersey
08:32 Amerikansk storbank: Vestas' ordreindgang højere end ventet drevet af offshore
08:24 Vestas i stærk ordrespurt efterlader godt indtryk vurderer Sydbank
08:01 Aktier/tendens: Afdæmpet årsstart i vente med fokus på Vestas, Ørsted og Novonesis
07:58 Vestas sikrer sig tre sydeuropæiske ordrer på årets sidste dag
07:37 Råvarer: Olieprisen stiger på skrumpende amerikanske olielagre
07:22 Obligationer/tendens: Rolig rentestart i vente - nytilmeldte ledige i USA i fokus
07:12 USA/T-bond: Sene rentestigninger på årets sidste dag
07:12 USA/lukning: Futures peger på positiv årsstart efter vildt 2024 for amerikanske aktier -NY
07:09 Novonesis får købsanbefaling hos Carnegie
07:00 Frygt for handelskrig tager farten af den kinesiske industri