Rekordstort salg af byggegrunde

Udgivet den 16-11-2017  |  kl. 06:00  |  

Byggegrund (Foto: Boligsiden.dk)

Interessen for selv at bygge huset, frem for at rykke ind i et eksisterende, er stigende. Det indikerer en ny opgørelse over salget af helårsgrunde fra Boligsiden.dk. Tallene viser, at der i årets første 10 måneder er solgt 2.049 grunde, hvilket ikke kun er over dobbelt så mange som for blot fem år siden, men også flere end i løbet af hele sidste år.

Salget har siden 2012 været stigende år for år, og i hver eneste måned i løbet af 2017 er salget overgået antallet af handler i samme måned årene før. Alene i oktober måned lå salget af helårsgrunde 130 procent over niveauet for fem år siden.

"Tendensen er klar. Det er blevet mere attraktivt blandt boligkøberne at bygge selv, og årsagerne er blandt andet, at det giver frihed til at tilpasse boligen efter egne behov, men også at du kan få et energirigtigt hus, der vil være noget nær vedligeholdelsesfrit i mange år efter indflytningen. I tallene for salget af helårsgrunde ser vi tydeligt den stigende interesse for at bygge sit eget hus, men vi ser det også i det stigende antal af byggegodkendelser," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Siden første kvartal 2012 og frem til samme periode i år er antallet af byggegodkendelser steget 40 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.

Købernes tro på markedet

Salget i november lægger sig som regel op ad oktobersalget, mens det daler en lille smule i julemåneden. Vi kan derfor forvente et samlet salg for 2017, der ligger et pænt stykke over de foregående år.

"Den stigende interesse har helt naturligt fulgt den økonomiske udvikling. I nedgangstider er byggelysten minimal, men de seneste års fremgang har boostet boligkøbernes tro på markedet. Når det går godt økonomisk, tager folk flere chancer forstået på den måde, at der bliver færre skridt fra drøm til handling, når det kommer til boligkøbet," siger Birgit Daetz.

Der er lige nu omkring 4.200 helårsgrunde til salg, hvoraf den dyreste, der er beliggende i Rungsted Kyst, koster 12.500.000 kroner. Den billigste, som findes i Gram i Sydjylland, kan du derimod få til blot en krone. Se grunden her.

Solgte helårsgrunde fordel på måned og år:

  2012 2013 2014 2015 2016 2017
Januar 67 55 112 114 124 183
Februar 64 90 114 115 162 172
Marts 69 91 115 182 159 239
April 57 100 110 217 178 197
Maj 75 100 139 191 191 225
Juni 81 116 104 190 188 238
Juli 88 92 116 123 157 187
August 81 96 132 189 128 215
September 93 107 102 160 172 195
Oktober 86 121 126 157 186 198
November 99 109 126 157 188 -
December 69 87 112 170 136 -
I alt 929 1.164 1.408 1.965 1.969 2.049

(Kilde: Boligsiden.dk)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Grønt med danske selskaber i den tunge ende
17:06 Fredagens obligationer: Rentedyk på ugens sidste dag og for hele ugen
17:05 Fredagens aktier: Ørsted gik til tops mens Novo, Mærsk og DSV trak ned
16:00 USA/åbning: Grøn åbning med teknologi i front - Intel stiger på opkøbsrygter
15:52 Novo er ramt af usikkerhed vurderer Sydbank: Prisforhandlinger bør ikke overraske
14:21 USA/tendens: Udsigt til stigninger på mindsket bekymring for renten
13:44 Europa/middag: Grønt Europa trods danske selskaber i den tunge ende
13:33 Novo Nordisk viser vægttab på lidt over 20 pct. med højdosisudgave af Semaglutid
13:21 Vestas udpeger ny chef for Development og henter ny juridisk chef hos FLSmidth
12:24 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion - KORR
12:01 Trifork får løftet kursmålet til 105 kr. hos Carnegie
11:51 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion
11:40 Aktier/middag: Ørsted vinder på købsanbefaling mens udsigt til våbenhvile sender Mærsk ned
11:34 Mærsk vil kun sejle igennem sikkert Rødt Hav: For tidligt at spekulere i timing
11:19 Netanyahu mødes med ministre for at stemme om våbenhvile i Gaza
11:06 Eurozonen: Inflationen tiltog til 2,4 pct. i december
10:53 NNIT-topchef: Grundlag for et godt 2025 trods tilpasning i USA og Europa
10:46 Ørsted får købanbefaling hos ABG: Negativ amerikansk påvirkning vil være begrænset
10:34 Columbus åbner døren for nyt ejerskab, fusion eller konsolidering
10:12 Houthibevægelsen signalerer pause for angreb i Det Røde Hav efter våbenhvile