Resultat af ordinær generalforsamling afholdt i NeuroSearch A/S
Selskabsmeddelelse
29. april 2019
På selskabets ordinære generalforsamling i dag blev følgende besluttet:
Årsrapporten for 2018 blev godkendt
Bestyrelsens forslag om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport blev vedtaget
Bestyrelsens forslag efter aftale med Nordic Transport Group Holding A/S under dagsordenens punkt 4.1 blev vedtaget, herunder følgende:
Bestyrelsen bemyndiges til at forhøje selskabets aktiekapital ved udstedelse af fondsaktier til selskabets aktionærer
Bestyrelsen bemyndiges til at forhøje selskabets aktiekapital med indtil i alt nominelt 1.200.000.000 kr. ved apportindskud uden fortegningsret for de eksisterende aktionærer og bestyrelsen bemyndiges derudover til at forhøje selskabets aktiekapital med indtil i alt nominelt 400.000.000 kr. ved kontant indskud uden fortegningsret for de eksisterende aktionærer
Bestyrelsen bemyndiges til at udstede tegningsoptioner (warrants)
Stykstørrelsen på selskabets aktier ændres fra 0,05 kr. og multipla heraf til 1 kr. og multipla heraf
Bestyrelsen bemyndiges til at erhverve egne aktier
NTG A/S optages som selskabets binavn
Selskabets vedtægtsformål ændres
Selskabets tegningsregel ændres
Bestyrelsens forslag under dagsordenens punkt 4.2 om honoraret til bestyrelsen for 2019 blev godkendt Allan Andersen og Mikkel Primdal Kæregaard blev begge genvalgt til bestyrelsen og Jesper Præstensgaard blev valgt som nyt medlem af bestyrelsen. Umiddelbart efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig med Mikkel Primdal Kæregaard som bestyrelsesformand
PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som selskabets revisor
Mikkel Primdal Kæregaard Allan Andersen
Formand for bestyrelsen Adm. direktør
Kontaktperson
Allan Andersen, adm. direktør, mobil 4016 3864.
Om NeuroSearch
NeuroSearch A/S (NEUR) er noteret på Nasdaq Copenhagen A/S.
Vedhæftet fil
Fonds. 7-19 - NeuroSearch - Resultat af AGM 2019 DK
\Hugin