Rias 12 mdr.: Før skat 8,4 mio. kr. (8,9 mio. kr.)
København--9. december--NetPosten--Rias, der er børsnoteret i København, men hvis moderselskab er tyske Thyssen Krupp, havde en lille nedgang i resultatet før skat på 0,5 mio. kr. til 8,4 mio. kr. i regnskabsåret 1998/99, fremgik det af selskabets årsregnskab torsdag.
Omsætningen faldt med 1,8 mio. kr. til 196,6 mio. kr., hvor nedgangen skyldes problemer i første halvår. 2. halvår viste således en omsætningsfremgang på 4,9 pct.
Et ændret salgsmix muliggjorde trods pressede priser en styrkelse af bruttoavanceprocenten, som i 1998/99 blev 26,3 pct. mod 25,9 pct. i 1997/98. Den negative omsætningsudvikling afspejlede sig derfor ikke i bruttoresultatet, som viste en mindre fremgang på 0,3 mio. kr. til 51,3 mio. kr.
Rias venter i regnskabsåret 1999/2000 en fremgang i omsætningen, men et uændret resultat.