Rockwool skifter ud på toppen efter blot otte måneder - NY
Rockwools bestyrelsesformand Steen Riisgaard har valgt ikke at genopstille ved næste generalforsamling. Valget er truffet efter blot otte måneder på posten. Derfor vil koncernen få en ny formand. Det skriver Rockwool i en fondsbørsmeddelelse.
Bestyrelsen vil, hvis den bliver genvalgt, vælge Bjørn Høi Jensen som ny bestyrelsesformand til generalforsamlingen til april.
Steen Riisgaard har siddet i Rockwools bestyrelse i fem år og været bestyrelsesformand siden generalforsamlingen 17. april i år.
- Generalforsamlingen var historisk, da firmaet for første gang i 104 år ikke ville have en formand eller adm. direktør, som var et familiemedlem. Af denne grund blev der op til generalforsamlingen brugt tid på at definere bestyrelsesformandens opgaver og den governancestruktur, formanden arbejder under i Rockwool International, skriver Rockwool og fortsætter:
- Efter otte måneder har Steen Riisgaard konkluderet, at dette match ikke er optimalt, hvilket er baggrunden for hans beslutning nu om ikke at genopstille.
Bjørn Høi Jensen er 52 år og har en karriere hos den svenske kapitalfond EQT bag sig. Siden 2008 har Bjørn Høi arbejdet som bestyrelsesmedlem i Gyldendal og Dovista.
Han har siddet i Rockwools bestyrelse siden 2009.
/ritzau/FINANS
Bertil Barkholt Fruelund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1177
- næste ›