Rodeo i Parken til sommer

Udgivet den 13-02-2007  |  kl. 10:38  |  

Fodboldstøvlerne skiftes ud med cowboystøvler, når Danmarks nationalstadion til sommer bliver forvandlet til en kæmpe rodeo-arena. Fredag den 29. og lørdag den 30. juni bliver Copenhagen Rodeo afholdt for første gang, og der venter publikum et par action-mættede dage.

– Jeg tør godt love, at Copenhagen Rodeo bliver et eksplosivt show med discipliner og indslag for hele familien, siger Karsten Østergaard fra Kingdom Kompany, der arrangerer showet.

– Der er tale om ægte amerikanske cowboys og cowgirls, som lever af og med disse dyr. Det er ikke wannabee cowboys, men mænd, der er vokset op på prærien i USA. Folk, der siger ”Howdy”, tygger skrå og udfordrer hinanden ved bl.a. at ride på tyre! Jeg har haft lejlighed til at se en række rodeos i USA sidste år og med hånden på hjertet, ja, så synes jeg, at det er noget af det mest ægte og underholdende, jeg har set i mange, mange år. Det er simpelthen Formel 1 på dyreryg! Vi måtte bare have det til Danmark, siger Karsten Østergaard.

Ved Copenhagen Rodeo kan publikum opleve nogle af de mest populære og spektakulære discipliner: Bull Riding, Bareback Riding og Saddle Bronc Riding. Bull Riding foregår, som navnet antyder, på en tyr, mens rytteren i de to øvrige discipliner skal forsøge at holde sig på en utæmmet hest med eller uden sadel. Copenhagen Rodeo byder på i alt 12 forskellige rodeodiscipliner og show-indslag. Selv de mindste kan vise deres evner i disciplinen ”Mutton Bustin”, hvor børn iført styrthjelm rider ind i arenaen på et får! Bag produktionen af showet står en af USA’s ældste og største rodeoshow-producere, Flying U Rodeo og den legendariske cowboy Cotton Rosser.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:34 Norden sænkes til "hold" hos SEB - kursmål sakses over 45 pct.
06:34 Carlsbergs kursmål løftes hos britisk børshus efter regnskab
06:34 Sådan går det Mærsks asiatiske peers fredag
06:32 Asien: Hongkong og Shanghai trækker for mens Tokyo blinker rødt
06:32 Valuta: Investorerne træder vande op til amerikansk jobrapport
06:32 USA/T-bond: Renter tikkede let op inden fredagens vigtige jobrapport
06:32 USA/lukning: Mindre aktiefremgang med Nvidia, Amazon og Eli Lilly i front
06:30 Kalender med link - fredag den 7. februar
18:03 Europa/lukning: Rekordslutning efter tre dage med plus og pæne regnskaber
17:22 Rockwools topchef: Amerikaneres investeringer er drevet af effektivitet
17:11 Torsdagens obligationer: Nærmest stillestående rente set over hele dagen
17:10 Torsdagens aktier: Rockwool fortrængte Mærsk, Ørsted og Carlsberg fra toppen på plusdag
16:39 Rockwool sender mindre gaveregn over aktionærerne i stærk afslutning på 2024
15:44 USA/åbning: Fortsat fortrøstningsfuld i tillid til ro fra tro og pæne regnskaber
15:26 Europa/aktier: På rekordkurs efter tre plusdage
15:04 Carlsberg-chef om bred guidance: Det giver tiltro til eksekvering trods global usikkerhed
14:55 2024 blev det bedste år i Skjern Banks 119-årige historie
14:47 USA/tendens: Positive forventninger til regnskaber og ro på Trump
14:04 Tryg får løftet kursmålet hos Jefferies: Salgsvæksten bør komme i fokus
13:32 Ørsteds kriseplan afhænger af frasalg: Vi er godt på vej siger topchef