Royal Copenhagen solgt til finske Fiskars

Udgivet den 12-12-2012  |  kl. 09:49  |  

Finske Fiskars, som blandt andet producerer sakse, har købt porcelænskoncernen Royal Copenhagen. Det skriver Fiskars i en meddelelse.

Fiskars har underskrevet en endelig aftale om at købe 100 pct. af aktierne i Royal Copenhagen og Royal Scandinavian Mordern KK Japan af Royal Scandinavia, som er kontrolleret af kapitalfonden Axcel. Det totale beløb uden gæld og arbejdskapital for aktierne er 490 mio. kr.

I 2011 havde Royal Copenhagen en omsætning på 492,3 mio. kr. og en driftsindtjening (EBIT) på 38,7 mio. kr.

Fiskars-aktien løftes 0,4 pct. til 15,80 euro på børsen i Helsinki.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder