Royal Unibrew øger aktiepost i grønlandsk øl- og læskedrikvirksomhed

Udgivet den 14-10-2005  |  kl. 14:50  |  

Grønlands Hjemmestyre sælger sin aktiepost i øl- og læskedrikvirksomheden Nuuk Imeq A/S, og handlen afsluttedes d.d. Grønlands Hjemmestyres aktiepost fordeles mellem Royal Unibrew A/S, Carlsberg Breweries A/S og Nuup Kommunea i forhold til disse selskabers hidtidige aktiebesiddelse i Nuuk Imeq A/S.

Købesummen for aktieposten udgør samlet 34,4 mio. kr. Andelen af Royal Unibrews tilkøbte aktiepost svarer til ca. 11 mio. kr.

Siden 1986 har Nuuk Imeq tappet og produceret øl og læskedrikke fra hhv. Royal Unibrew og Carlsberg Breweries. Aktierne har hidtil været fordelt mellem de to bryggerivirksomheder, Nuup Kommunea og Grønlands Hjemmestyre.

Efter overtagelsen af aktieposten fordeler aktiekapitalen sig således, at Royal Unibrew A/S og Carlsberg Breweries A/S hver har 31,86 pct. og Nuup Kommunea har 35,38 pct. af aktierne i Nuuk Imeq A/S.

Aktieovertagelsen er sket med virkning fra 30. juni, 2005 og ligger i forlængelse af Royal Unibrews nuværende aktiviteter inden for øl og læskedrikke i Grønland. Royal Unibrew står f.eks. bag den største læskedrik på Grønland, Faxe Kondi, samt luksus øllen Royal Export.

Det forventes ikke at overtagelsen af de ekstra aktier i Nuuk Imeq A/S vil få væsentlig indflydelse på Royal Unibrews resultat for 2005.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

12:08 Obligationer/middag: Indledende rentestigning vendt til tilsvarende fald
11:54 Aktier/middag: Plusser til Mærsk og GN og minus til NKT giver fladt eliteindeks
11:17 ALK/børshuse: Stærkt tabletsalg og driftsindtjening stikker ud
10:20 Børshus ser vending forude og anbefaler nu at købe op i GN
10:19 NKT-topchef: Stærk ordrebeholdning giver os mulighed for at være selektive
09:42 Bioporto øger omsætningen - store investeringer giver voksende underskud
09:28 Gubra får løftet kursmålet med 50 pct. af hollandsk finanshus efter opløftende forsøgsdata
09:17 ALK's topchef om fordoblet driftsindtjening: Optimeringer og stærkt tabletsalg løfter
09:17 Aquaporin sigter mod vækst til næste år
09:12 Aktier/åbning: Ambu og GN til tops efter løftede anbefalinger - ALK belønnes for regnskab
09:08 NKT-topchef efter vækst i Solutions på over 40 pct.: "En enestående bedrift"
09:02 Ambu løftes til "køb" hos Nordea: Attraktivt forhold mellem risiko og belønning
09:01 Obligationer/åbning: Renterne trækkes med op af amerikansk stigning
08:55 Lundbeck får løftet kursmålet hos Nordea: Stærke kandidater kan doble aktien
08:52 MT Højgaard Q3: Indtjeningsfremgang drevet af den danske forretning
08:26 Aktier/tendens: Stærke regnskaber fra NKT og ALK stjæler opmærksomheden
08:08 GN's anbefaling løftes til "køb" hos europæisk børshus
08:06 NKT OVERBLIK Q3: Bedre tredje kvartal end ventet har drevet oppræcisering
07:53 ALK-Abelló OVERBLIK Q3: Bedre end ventet på både top og bund
07:45 Ambu løftes til "køb" hos Nordea