RTX bekræfter stærkt årsregnskab - ser faldende efterspørgsel til næste år
Den nordjyske teknologikoncern RTX bekræfter de gode takter for regnskabsåret 2022/23, som selskabet meddelte i foreløbige tal i midten af november.
Der har været stærk efterspørgsel, men det ventes dog at vende i det kommende regnskabsår.
- Jeg er tilfreds med, at RTX har præsteret endnu et år med vækst og rekordhøj omsætning. På den korte bane er der udfordringer forårsaget af høje lagre hos vores største kunder som følge af de seneste års problemer i den globale elektronikindustri. Vores nøglekunder giver stadig udtryk for et stærkt tilhørsforhold til RTX og vores ydelser. Derfor er jeg også overbevist om, at RTX har mulighed for yderligere vækst efter 2023/24, udtaler administrerende direktør Peter Røpke i regnskabet.
For hele året blev det til en omsætning på 783 mio. kr. - et rekordhøjt niveau for RTX - og et driftsresultat før af- og nedskrivninger, EBITDA, på 108 mio. kr. - 26 pct. højere end året forinden.
På bundlinjen blev det til et overskud per aktie på 5,7 kr. mod 4,2 kr. i 2021/22.
Det ventes dog ikke, at omsætningen vil nå samme niveau til næste år, hvor hovedparten af salget ventes at ligge i slutningen af regnskabsåret.
- I 2023/24 forventer vi, at omsætningen vil være påvirket af høje lagre hos vores kunder, samt at der er makroøkonomiske og geopolitiske usikkerheder. De seneste års ustabilitet i de globale forsyningskæder af elektronikkomponenter førte til betydelige udsving i leveringstiderne, der i starten strakte sig op til 18 måneder og derefter vendte tilbage til et mere normaliseret niveau på 3 måneder, fremgår det af regnskabet.
Der ventes en omsætning på 580-630 mio. kr., et EBITDA på 45-60 mio. kr. og et resultat før finansielle poster (EBIT) på 5-20 mio. kr.
Det ventes dog, at den lavere efterspørgsel i 2023/24 vil være midlertidig, indtil kundernes lagre har normaliseret sig, skriver RTX.
Tabel for RTX's årsregnskab for 2022/23:
Mio. kr. | Q4 2022/23 | Q4 2021/22 | FY 2022/23 | FY 2021/22 |
Omsætning | 225,4 | 237,8 | 782,8 | 663,3 |
EBITDA | 43,4 | 52,6 | 107,5 | 85,4 |
EBIT | 33,1 | 42,8 | 67,9 | 45,6 |
Resultat før skat | 36,5 | 47,3 | 59,2 | 42,3 |
Nettoresultat | 29,0 | 38,0 | 46,7 | 33,9 |
RTX's forventninger til regnskabsåret 2023/24:
Mio kr. | Ved FY 2022/23 | 13.11.2023 | |
Omsætning | 580-360 | 580-360 | |
EBITDA | 45-60 | 40-60 | |
EBIT | 5-20 | 5-20 |
.\\˙ MarketWire
Tags: Report❯ Shares❯ main text❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1189
- næste ›