RTX A/S iværksætter nyt aktietilbagekøbsprogram

Udgivet den 26-08-2016  |  kl. 08:55  |  

Bestyrelsen i RTX A/S (RTX) har besluttet at udnytte bemyndigelsen til køb af selskabets egne aktier givet på generalforsamlingen den 26. januar 2016. Bemyndigelsen løber frem til selskabets ordinære generalforsamling i januar 2017 og omfatter køb af op til maksimal værdi af DKK 35,0 mio., hvoraf DKK 20,0 mio. er udnyttet i perioden 27. januar 2016 til og med 18. august 2016. Selskabet forventer at udnytte den samlede bemyndigelse til aktietilbagekøb på DKK 35,0 mio. frem til næste ordinære generalforsamling i januar 2017.

RTX besidder pr. 26. august 2016, 531.341 egne aktier à nominelt DKK 5 svarende til 5,67 % af RTX udestående aktier.

Aktietilbagekøbet løber i perioden fra og med den 26. august 2016 til og med den 24. november 2016. I denne periode vil RTX A/S købe op til maksimal værdi af DKK 10,0 mio. i et aktietilbagekøbsprogram efter bestemmelserne i EUs forordning nr. 2273/2003 af 22. december 2003, den såkaldte "Safe Harbour" metode, samt efter bestemmelserne i EUs forordning nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug, den såkaldte "markedsmisbrugsforordningen", som værner børsnoterede selskabers bestyrelse og direktion imod overtrædelse af insiderlovgivningen i forbindelse med aktietilbagekøb.

Betingelser for aktietilbagekøbsprogrammet

  • Formålet med aktietilbagekøbet er dels en tilpasning af selskabets kapitalstruktur dels at afdække fremtidig aktiebaseret aflønning.
     
  • RTX skal antage en finansiel rådgiver, som uafhængigt af og uden indflydelse fra RTX træffer sine handelsbeslutninger og eksekverer aktietilbagekøbet inden for de offentliggjorte rammer. RTX udpeger ABG Sundal Collier som finansiel rådgiver og lead manager for aktietilbagekøbet.
     
  • Det maksimale vederlag, RTX kan betale for aktier opkøbt under programmet, er 10 mio. kroner. Generalforsamlingsbemyndigelsen giver mulighed for at eje op til 10% egne aktier.
  • Tilbagekøbet må ikke ske til en aktiekurs, der overstiger den højeste af (i) aktiekursen på den senest uafhængige handel og (ii) den højeste foreliggende uafhængige tilbudskurs på Nasdaq Copenhagen på handelstidspunktet. 
  • Det maksimale antal aktier, der kan tilbagekøbes på én enkelt handelsdag, vil svare til 25 % af den gennemsnitlige daglige handelsvolumen i aktierne i løbet af de 20 forudgående handelsdage på Nasdaq Copenhagen.  
  • RTX vil ugentligt offentliggøre en separat meddelelse til Nasdaq Copenhagen og annoncere antallet af tilbagekøbte aktier og deres værdi. Vedhæftet den ugentlige meddelelse, vil transaktionerne relateret til aktietilbagekøbsprogrammet ligeledes blive præsenteret i detaljeret form, i overensstemmelse med EUs forordning nr. 596/2014.

 

Spørgsmål og yderligere oplysninger
CEO Jacob Vittrup, tlf: +45 9632 2300

 

 

Vedhæftede filer:

FB2016 59_DK Aktietilbagekøbsprogram.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder