Russisk kapital giver Affitech nyt liv
Med to af Ruslands mest fremtrædende farma- og biotekinvestorer i spidsen er det dansk-norske biotekselskab Affitech med et slag gået fra at være på randen af en konkurs til at have penge nok på kistebunden til at kunne sætte fuldt blus på aktiviteterne de næste tre år. Det skriver Berlingske Business tirsdag.
I april i år indgik Affitech og NauchTekhStroy Plus, der også har Shuster som medejer, en strategisk alliance om at teste og kommercialisere to antistoffer til kræftbehandling i Rusland. Aftalen betyder, at Affitech får omkring 170 millioner kr. samt udsigter til royalties af salget, mens de russiske investorer overtager 53,3 pct. af selskabet.
- Det russiske samfund er i en situation, hvor det er nødvendigt med moderniseringer. Nogle har illusioner om, at vi skal klare det hele selv, andre har ikke. Vi hører til dem, der ikke har illusioner. Vi mener ikke, at vi kan ændre situationen uden at overføre ny teknologi fra Vesten. Derfor er vi på jagt efter stoffer, som kan blive til nye, banebrydende lægemidler i Rusland inden for de næste 10 til 15 år, siger Aleksandr Shuster, Affitechs nye russiske bestyrelsesformand til avisen.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›