Råvarer: Olieprisen falder efter bekymringer om svag efterspørgsel og en stærk dollar

Udgivet den 24-01-2024  |  kl. 07:45  |  

Olieprisen falder onsdag på baggrund af bekymringer om svag efterspørgsel og en stærkere dollar. Tabene begrænses dog af geopolitiske spændinger.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

De amerikanske råolielagre faldt med 6,67 mio. tønder i sidste uge, ifølge kilder fra American Petroleum Institutes. Benzinlagrene steg dog med 7,2 mio. tønder, hvilket skabte bekymring for brændstofefterspørgslen i USA.

En stærkere amerikansk dollar tynger også oliepriserne. Dollarindekset ligger onsdag tæt på det højeste niveau i seks uger, i forhold til de store valutaer. Det skyldes, at forhandlerne forventer, at den amerikanske centralbank, Federal Reserves, ikke vil have travlt med at sænke renten på grund af en robust amerikansk økonomi.

- Hvis der ikke sker en optrapning i Mellemøsten, forventer vi, at råolieprisen vil forblive i det nuværende leje i 1. kvartal 2024. Vi forventer ikke forsyningstab, siger Vikas Dwivedi, der er global energistrateg hos Macquarie.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster onsdag morgen 79,41 dollar mod 80,03 dollar tirsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 74,23 dollar mod 74,86 dollar tirsdag eftermiddag.

En koalition af 24 nationer, anført af USA og Storbritannien, gennemførte tirsdag nye angreb mod houthi-krigere i Yemen. Angrebene havde til formål af stoppe houthiernes angreb på skibe i Det Røde Hav.

USA udførte også angreb mod Iran-tilknyttede militser tirsdag, efter et tidligere angreb på en irakisk luftbase, som sårede amerikanske styrker.

På forsyningssiden genstartede Libyens oliefelt i Sahara på 300.000 tønder pr. dag den 21. januar efter en protestrelateret pause siden begyndelsen af januar.

I USA's tredjemest olieproducerende stat, North Dakota, er en del af olieproduktionen startet igen efter vejrrelaterede afbrydelser. Produktionen er dog svækket med 300.000 tønder pr. dag.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld onsdag morgen 2026,66 dollar mod 2025,36 dollar tirsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Ida Fuglsang Larsen

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

17:53 DSV har store udskiftninger på vej i bestyrelsen - tre er på vej ud
17:45 Europa/lukning: Optur for fransk chipaktie i rødt marked
17:26 McKinsey indgår milliardforlig i sag om rådgivning om opioider
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til Novo Nordisk og medicinalsektor trækker C25 i rødt
17:03 Fredagens obligationer: Renten steg efter sænkede renter fra ECB og frem mod møde i USA
16:45 Zelenskyj mødes med EU-ledere efter spekulationer om fredsstyrker
16:35 Amerikansk møbelforhandler sendt i vejret efter opjustering
15:44 Gældstynget olieselskab sendes ned efter forhandlinger med konkurrent om salg
15:41 Schweizisk softwaredistributør langt i forhandlinger om at overtage norsk konkurrent
15:40 USA/åbning: Broadcom skyder op i grøn amerikansk handelsstart - chipaktier følger med
14:54 Amerikanske Evgo flyver op i formarkedet efter tilsagn om milliardlån
14:40 USA/tendens: Chipaktier står til solid fredag - Broadcom stiger tocifret
14:32 Tørlastindekset Baltic Dry er nu faldet 36 pct. den senste måned
14:12 Tryg indgår ny partneraftale med FDM: Aftalen løber nu til udgangen af 2030
13:45 Djurslands Bank udsteder 100 mio. kr.-obligation til polstring af kapital
13:02 Europa/aktier: Fransk chipaktie har optur i marked med små udsving
11:47 Aktier/middag: Sur dag for medicinalaktier trækker C25 i rødt
11:21 Obligationer/middag: Rentestigning frem mod weekenden - nyt rentemøde i fokus
11:03 Eurozonens industriproduktion var stabil i oktober og helt som ventet
10:38 Vestjysk Bank indgår låneaftale på 550 mio. kr.