Råvarer: Oliepriserne er på vej mod tredje ugentlige fald i træk

Udgivet den 07-02-2025  |  kl. 09:58  |  

Oliepriserne er fredag morgen på vej mod tredje ugentlige fald i træk efter bekymringer om den amerikanske præsident Donald Trumps fornyede handelskrig mod Kina og fortsatte trusler om straftold mod andre lande.

- Oliepriserne vendte tilbage til en vis stabilitet i morges efter en ustabil session i nat, da de handlende reagerede på nyheden om amerikanske sanktioner mod iransk råolieeksport til Kina, siger Yeap Jun Rong, der er markedsstrateg hos IG til Reuters.

En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster fredag morgen 74,62 dollar mod 74,87 dollar torsdag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 70,88 dollar mod 71,36 dollar torsdag eftermiddag.

USA's nyindførte sanktioner mod iranske olieeksportskibe kan være en advarsel fra Donald Trump, som kan være med til at skabe et pres på både oliepriserne og Teheran.

-Vi vurderer fortsat, at de amerikanske sanktioner over for Iran løbende vil blive strammet og sammen med sanktionerne over for Rusland udgør en opsiderisiko for olieprisen i 2. og 3. kvartal. Men markedet skal nok se effekten af sanktionerne, før olieprisen for alvor bevæger sig højere, siger Arne Lohmann Rasmussen, der er chefanalytiker hos Global Risk Management i en kommentar fredag morgen.

Yderligere var oliepriserne under pres fra de kraftigt voksende amerikanske råolielagre, da efterspørgslen faldt på grund af den igangværende vedligeholdelse af raffinaderierne.

På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld fredag morgen 2864,70 dollar mod 2850,67 dollar torsdag eftermiddag.

.\\˙ MarketWire

Anna Seeberg Bengtsson

Tags:  Natural Resources❯ 

Seneste nyheder

17:57 Europa/lukning: Comeback blev vendt til ny nedtur i toldforskrækket marked
17:56 Guldprisen stiger på Trumps "flip-flop" med told
17:08 Tirsdagens obligationer: Toneangivende rente når højeste niveau siden juli
17:06 Tirsdagens aktier: Genmab og Novo fortsatte ned ad slisken - Trump varslede mere told
16:42 Italiensk våbenproducent opjusterer - lægger 1 mia. euro til toplinjen
16:12 Rheinmetall-aktien mere end tidoblet siden krigens start: Ingen plads til fejl i onsdagens regnskab
15:22 Donald Trump vil fordoble told på canadisk stål og aluminium fra onsdag
15:06 Amerikanske jobopslag tager overraskende stort hop
14:53 USA/åbning: To ud af tre indeks fortsætter ned - Nasdaq og Tesla retter op
14:41 Citigroup sænker sit syn på amerikanske aktier til "neutral"
14:23 Amerikansk stormagasin melder sig i rækken af udfordrede butikskæder
13:22 USA/tendens: Slikker sårene oven på gigantudsalg - Tesla retter sig
12:48 Mærsk-topchef udnytter optioner og sælger aktier for knap 22 mio. kr.
12:43 Europa/aktier: Tyske Henkel sendes ned på tågede udsigter i afventende marked
11:55 Obligationer/middag: Tysk gældsplan sender renten i højeste niveau siden juli 2024
11:49 Southwest Airlines bryder med årelang tradition: Slut med gratis baggage
11:37 Genmab: Oversigt over analytikernes ændringer efter Johnson & Johnson-melding
11:37 Aktier/middag: Nye klø til Genmab og Novo sender C25 i laveste niveau i fem uger
11:05 Ambu kan være på vej ind i et år med opkøb i milliardklassen
09:40 Obligationer/åbning: Renter stiger efter åbning til tysk investeringspakke