Råvarer: Oliepriserne falder efter bekymringer om svag kinesisk efterspørgsel
Oliepriserne falder mandag morgen på baggrund af bekymringer om svag efterspørgsel i Kina. Samtidig fokuserer investorer på fremskridtene i våbenhvileforhandlingerne i Mellemøsten, der kan reducere risici for forsyningsproblemer.
Det skriver Reuters.
En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster mandag morgen 79,53 dollar mod 79,65 dollar fredag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 76,40 dollar mod 76,59 dollar fredag eftermiddag.
Boligpriserne i Kina faldt i det hurtigste tempo i ni år, industriproduktionen faldt, og arbejdsløsheden steg, viser kinesisk data offentliggjort torsdag ifølge Reuters. Det giver anledning til bekymring om fald i efterspørgslen fra Kina.
I mellemtiden er den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, ankommet til Tel Aviv i Israel for at presse på for en våbenhvile i Gaza.
På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce guld mandag morgen 2502,07 dollar mod 2487,55 dollar fredag eftermiddag.
.\\˙ MarketWire
Tags: Natural Resources❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›