Råvarer: Oliepriserne stiger trods hav af bekymringer
Oliepriserne er steget natten til tirsdag. Det er billedet efter bekymringer om en potentiel recession i USA, virkningen af toldsatser og fokus på at øge udbuddet hos Opec+ - Organisationen af Olieeksporterende Lande og dens allierede.
Men siden mandag eftermiddag er prisen faldet.
Det skriver Reuters.
USA's præsident, Donald Trump, har rystet markederne verden over med sine politikker, der blandt andet har indebåret nye og derefter udsatte toldsatser på landets største olieleverandører, Canada og Mexico, samtidig med at han hævede afgifterne på kinesiske varer.
I weekenden sagde Trump, at en "overgangsperiode" for økonomien kunne blive aktuel, mens han nægtede at forudsige, om USA kunne stå over for en recession.
- Trumps kommentarer udløste en bølge af salg, da investorer begyndte at indregne risikoen for svagere vækst i efterspørgslen, sagde Daniel Hynes, der er senior råvarestrateg hos ANZ.
Frygten for recession fik også aktierne til at styrtdykke i USA, da SPX havde det største fald på en enkelt dag siden 18. december, mens Nasdaq faldt med 4,0 pct., der er det største procentvise fald på en enkelt dag siden september 2022.
På udbudssiden af olie, sagde Ruslands vicepremierminister, Alexander Novak, fredag, at Opec+-gruppen er enig om at begynde at øge produktionen fra april, men beslutningen kan omstødes, hvis der opstår ubalancer på markedet, fortalte Alexander Novak.
En tønde af den europæiske referenceolie, Brent, koster tirsdag morgen 69,43 dollar mod 69,88 dollar mandag eftermiddag. Den amerikanske WTI-olie handles samtidig i 66,09 dollar mod 66,65 dollar mandag eftermiddag.
På det øvrige råvaremarked koster en troy ounce tirsdag morgen 2898,87 dollar mod 2904,60 dollar mandag eftermiddag.
.\\˙ MarketWire
Tags: Natural Resources❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1178
- næste ›